Korsbåndsruptur hos hund
Operation for korsbåndsruptur hos hund.
På Gærum Dyreklinik anvender vi den allernyeste TightRobe CCL teknik.
Der findes et utal af mulige operationsmetoder ved korsbåndsruptur hos hund. Det er vigtigt, at gøre sig klart, at ingen af operationsmetoderne har vist sig overlegne i forhold til de andre hos alle hunderacer. Hvilken operationsmetode der anvendes beror derfor i vid udstrækning af dyrlægens erfaring og operationsteknik.
De mest almindelige operationsmetoder ved korsbåndsruptur hos hund:
- Tibial Plateau Leveling Osteotomy (TPLO): Dette er en af de metoder som involverer, at der laves et brud på hundens skinneben. Operationsmetoden medfører, at anatomien i hundens knæled ændres så leddet bliver stabilt selvom korsbåndet ikke er blevet repareret eller erstattet.Operationsmetoden medfører, at der isættes en metalplade og skruer i hundes knæled.
- Tibial Tuberosity Advancement (TTA): Denne oprationsmetode medfører også, at der laves et brud (fraktur) på hundens skinneben. Operationsmetoden medfører en ændring af knæleddets anatomi på en måde så hundens muskler forhindrer ustabilitet i knæleddet. Ved operationsmetoden laves der en fraktur, der hvor den store lårmuskel hæfter på skinnebenet og fraktur stumpen flyttes fremad og holdes på plads af en metalanordning med skruer.
- Lateral Suture Stabilization: Dette er den oftest anvendte metode til at operere hunde for korsbåndsruptur. Operationsmetoden medfører, at korsbåndet som ligger inde i hundens knæled erstattes af et kunstigt korsbånd som ligger udenfor knæleddet. Det kunstige korsbånd virker ved at stabilisere knæleddet, mens hunden danner ny funtionsdygtigt arvæv omkring knæleddet.
- TightRobe CCL: Denne teknik er udviklet i 2005 med det formål at stabilisere hundens knæled med en så skånsom operationsmetode som mulig og hvor operationen kun involverer operation udenfor hundens knæled. Denne teknik medføre ikke, at der skal laves et knoglebrud på hundens skinneben, ligesom ved TPLO og TTA teknikkerne. TightRobe CCL teknikken medfører istedet, at der bores to små huller i hundens lårben og skinneben hvorigennem der isættes en kunstigt ligament lavet af et meget stærkt materiale. Det kunstige ligament stabiliserer knæleddet mens det heler. Det kunstige ligament som anvendes ved TightRobe teknikken kaldes FiberTape. Dette materiale anvendes også ved en række operationsmetoder hos mennesker. Materialet har vist sig at være stærkere og mindre tilbøjelig til at sprænge end andre materialer som på nuværende tidspunkt anvendes ved operation af korsbåndsruptur hos hund.
Har din hund pådraget sig en korsbåndsruptur og ønsker du den opereret med den nye TightRobe teknik så kontakt os gerne. Du kan se vores kontaktinformationer her>
No comments yet.