Kløe og skæl hos kanin
Behandling af pelsmider hos kanin.
Hej jeg ville spøger om i kunne hjælpe mig min kanin har skæl og
det har den nærmest over det hele og den har meget af det og den klør i
det så den får sår hvad skal jeg gøre????
Hej Karoline
Har du mulighed for at tage et par billeder af din kanin med skæl og maile dem, så jeg kan se hvad der er galt med din kanin?
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Jo her er der nogen billeder af min kanins skæl.
Hej Karoline
Ud fra billederne og din kanins symptomer er det næsten helt sikkert, at din kanin har pelsmider.
Pelsmider er en parasit som lever på af kaninens hud. Typisk ses skællende
hud og kløe.
Der findes ingen midler som er registreret til behandling af denne lidelse hos kaniner.
Derfor er man ved behandlingen af pelsmider hos kaniner henvist til at bruge et middel som er registreret til en anden dyreart.
Typisk anvendes injektion med et præparat som indeholder ivermectin. Her gives det typisk 3 gange med ca. 10 dages mellemrum.
En anden mulighed er et spot on middel som hedder stronghold som gives som dråber i nakken af kaninen.
Begge behandlinger er med receptpligtige midler, så enten skal du til dyrlægen med din kanin eller også skal du have en recept hos dyrlægen, så du kan hente midlet på apoteket.
NB: Der er altid en risiko ved at anvende et middel beregnet til andre dyrearter, men i kaninens tilfælde findes der ikke noget alternativ og de ovenfor nævnte midler har vist stor effektivitet og god tolerance hos kaniner.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Mange tak for hjælpen 🙂
No comments yet.