Kat nytårs angst

Råd om kat som er bange for fyrværkeri.

Hvad vil du spørge om?
kat og nytår

Jeg har også sendt billeder med relation til mit spørgsmål til
[email protected]?
Nej

Skriv dit spørgsmål her
Kære Dyrlæge! Du har før hjulpet mig, så nu spørger jeg igen. Min
14 år gamle hankat på 4 kg er hvert år blevet mere og mere bange
for nytårs skyderi. Sidste år helt slemt, hvor han urinerede i hele
huset og ikke turde gå ud 3 uger efter. han ligger med store øjne
og ryster bag toilettet så længe det varer. De efterfølgende
måneder bliver han bange når det banker på døren eller fremmede
kommer på besøg. Jeg er bange for at give ham en nervepille, da han
er så lille og gammel, og aldrig har prøvet det før. Ville gerne
give et naturmiddel, men er i tvivl om det hjælper ham overhovedet.
Hvad ville du råde mig til? Evt at have radio kørende på
badeværelset, eller vil det stresse endnu mere? MVH Birgitte

Hej Birgitte
Med hensyn til beroligende naturmedicin. Jo hos nogle katte hjælper det. Der findes dog også katte hvor man ingen effekt ser.
Men gør sådan her:
Her 7 råd hvis katten er bange for fyrværkeri:
1. Træk gardinerne for og sæt godt med lys på i det rum din kat skal opholde sig i.

Har du en kælder er det et rigtigt godt opholdssted for katten nytårsaften. Dette gør, at katten ikke ser lysglimtene.

2. Spil musik for katten, således at den hører musikken i stedet for fyrværkeriet.

3. Lad katten få sin hule eller et andet yndet objekt, der hvor den skal opholde sig. Et yndlingslegetøj er også på sin plads.

4. Lad være med at ynke din kat, hvis den alligevel bliver lidt bange. Det vil bare bekræfte den i at der er noget at være bange for.

5. Sørg for at katten er godt luftet inden det for alvor går løs med fyrværkeriet.

6. Giv din katten et angstdæmpende tilskud f.eks AnxiCalm eller Zylkene. Begge produkterne bør gives i god tid før nytårsaften. Vi anbefaler, at starte 1 til 2 uger før det går løs.

7. Forbered næste år ved at desencibilisere din kat mod lyde. Anvend f.eks Sounds Scary CD´en.Denne træning skal påbegyndes mindst et par måneder før nytår, men træningen kan i princippet foregå hele året, så din kat er godt forberedt.

Om du anvender AnxiCalm tabletter eller den flydende AnxiCalm er uden betydning, da det virksomme indhold er det samme. Det har udelukkende betydning for hvilken måde midlet bliver indgivet på.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.