Kat aggressiv på ny killing

Gammel kat aggressiv på vores nye killing.

Til: Ole B. Jensen

Fra:

Anne

Besked:

Hej! Jeg har fået den her fantastiske lille hun killing, som vi ikke ved, hvor gammel er. Men hjemme har vi også en kat fra maj 2010. Den “gamle” kat har meget svært ved at acceptere at der er kommet endnu en kat i huset, hun nægter at komme tæt på den anden når der er en rude i mellem dem. Hun er blevet meget aggressiv.. Hun plejer at være en sød kat, som elsker at lege med mig og min familie, men det er som om hun helt har mistet gnisten. Den nye kat er dog begyndt at skrige efter hende, men hun lader ikke til at ville reagere. Det skal siges det er første gang vi har valgt at få to katte, vi har tidligere haft en, og dermed også første gang vi prøver at lave en sammenføring. Vi har haft den killingen i 12 timer nu og tager den væk fra den gamle når vi ikke er hjemme. Hvad kan vi gøre, og hvor længe skal vi give det et forsøg?

Hej Anne.

Tolv timer er ikke ret lang tid, når du skal lære to katte at være sammen. Du skal forvente et forløb på en til to uger og i nogle tilfælde også længere tid.

Der har været flere der har spurgt om hvordan man vænner to katte til hinanden og jeg vil derfor henvise til et tidligere svar som du kan finde på dette link her>

Desuden kan det være en fordel, at anvende Feliway i sprayfor eller som fordamper i processen, da dette feromon kan lette sammenførongen. Feliway finder du på dette link her>

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.