Kastration af hund

Kastration af hanhund.

Kønsmodenhed/pubertet hos hanhunde.

Han hunde kommer normalt i pubertet omkring 6-7 mdr. alderen, men det indivituelt fra hund til hund og race til race. Små racer kommer i pubertet omkring 6-10 mdr og store racer noget senere ofte omkring 18-20 mdrs alderen.

Adfærdsmæssige fordele ved kastration af hund.

Mindre aggression: En af de største fordele ved kastration er, at kastrerede hunde som voksne hunde er mindre aggessive overfor andre hunde og mennesker. Hankønshormonerne, hvoraf testosteron er det vigtigste, er ansvarlig for udvikling af mange karaktertræk hos han hunden. Allerede når hvalpene er 7-8 uger gamle kan man se dem bestige deres kuldsøskende. Denne adfærd forårsages af de tidligt producerede hankønshormoner. Hvor meget en kastration hund vil afhjælpe på aggessiv adfærd, varierer mellem de enkelte dyr og ved hvilken alder operationen udføres. Effekten er størst, hvis indgrebet fortages i det første leveår.

Nedsat tendens til at strejfe. En anden fordel ved kastration er at hunden normalt ikke vil strejfe, når den kan lugte en tæve i løbetid. Intakte han hunde opfatter tæver i løbetid gennem feromoner. Disse duftstoffer udskilles fra tæven, når hun er i løbetid og føres med vinden og tiltrækker derved han hunden over lange afstande. Hvis man foretager kastrationen tidligt i hundens liv, opfatter de ikke disse feromoner og vil tendere til at blive hjemme.

Øget opmærksomhed: Hvis hunden skal bruges til træning eller som brugshund, vil den være mere opmærksom på dine ordrer, når den er kastreret. Dette skyldes, at den ikke konstant bliver distraheret af stimuli fra feromoner udsendt af tæver i løbetid.

Nedsat markeringstrang. Han hundes irriterende vane med at lette ben op af alt og alting vil også blive dæmpet.

Medicinske fordele ved kastration af han hunde. Ingen testikelkræft, da testiklerne er fjernet. Mindre sandsynlighed for brok, mindre risiko for perianaltumorer, da disse stimuleres af testosteron. Mindre besvær med blærehalskirtlen(prostata), da denne også stimuleres af testosteron.

Operationen kastration af hund.

Ved kastrationen fjernes det hormon dannende væv (testiklerne eller stenene). Hormonet hedder testosteron, men kastrationen fjerner ikke det androgen stimulerende hormon, som hunden danner i hypofysen i hjernen.

Efter kastrationen vil der cirka gå 3-4 uger, inden alle hormonerne er ude af kroppen.

Operationen medfører, at man fjerner begge testikler. Normalt vil man kunne mærke begge testikler inde i pungen, når hunden er 2 uger gammel.

Ofte anbefaler vi kastration fra 6-7 mdr. alderen og opefter, så vi er sikker på, at begge testikler har haft mulighed for at falde ned i pungen.

En hund der er kryptorkid (der ligger en testikel tilbage i lysken/bugen) kan stadigvæk godt lave hvalpe. Men der er forøget risiko for at testiklen vil udvikle sig til en kræft knude, derfor anbefaler vi at kastrere kryptorkide hunde før de bliver 4 år gammel. Efter 12-14 dage fjerner vi stingene ovenpå kastrationen. Det er vigtigt at man er opmærksom på, at hunden får motion og at reducere lidt på foderet, da kastrerede han hunde kan have tendens til at tage på.

kastration-hund-001

Hunden bedøvet klippet og desinficeret. Steril afdækning pålagt

kastration-hund-002 kastration af hund

Første testikel udtaget og klargjort til underbinding af sædleder og blodkar

kastration-hund-003

Begge testikler fjernet og kastrationssåret klar til suturering

kastration-hund-004

Efter syning af kastrationsåret

kastration-hund-005

Testiklerne efter kastrationen

DU KAN BESTILLE TID TIL KASTRERING AF DIN HUND HER>