Sådan lærer du din kanin at bruge kattebakken.

Det er let at gøre en kanin renlig fordi en kanin fra naturens side er et renligt dyr som tenderer til at anvende det samme hjørne i buret til dens efterladenskaber.

Følg disse 9 råd og få en renlig kanin:Kanin renlig

 

  1. Få kaninen kastreret eller steriliseret:En neutraliseret kanin er mindre aggressiv og meget lettere at oplære end en intakt kanin. Når den er neutraliseret tænker den ikke hele tiden på, at parre sig og at afmærke sit territorium.
  2. Observer din kanin nøje når du lukker den ud af sit bur: Lige før den skal af med afføring eller tisse løfter den sin hale. Straks den gør dette skal du løfte den tilbage i dens bur. Når du det ikke inden der er sket et uheld kommer du også det kaninen er kommet af med ind i buret. Lad her endelig være med at lukke buret, da kaninen så vil tro, at når den bruger ”kattebakken” så betyder det, at den bliver lukket inde. Sørg for, at din kanin associerer det med at gå på toilettet er noget den skal gøre i buret. Dette kan godt tage et par dage at lære kaninen. Det er vigtigt, at du er meget opmærksom i denne kritiske periode, så du kan nå at komme kaninen ind i buret inden der sker uheld, eller næstbedst umiddelbart efter.
  3. Find den rigtige type kattebakke: Få fat i nogle stykker og fyld dem med papir, spåner eller halm. Stil en eller flere bakker i dens bur. Stil også nogle stykker på det areal, som din kanin har til at bevæge sig på. Jo flere bakker du har jo større sandsynlighed er der for, at din kanin vil bruge en af dem.
  4. Introducer din kanin for kattebakken: Inden du viser din kanin kattebakken første gang vær da opmærksom på, hvor din kanin af sig selv gerne besørger. Dette vil typisk være i et af de bagerste hjørner af buret. Stil herefter kattebakken på din kanins fortrukne ”toiletsted”.
  5. Ros kaninen for at anvende kattebakken: Kaniner har en naturlig tendens til at besørge samtidig med, at de æder. En håndfuld hø i kattebakken kan derfor være en god belønning og samtidig stimulere din kanin til at bruge kattebakken. Hvis du ser din kanin gøre klar til at besørge uden for dens toilet, så prøv at skubbe den over i kattebakken. Lad dog være med at skælde kaninen ud hvis der sker et uheld. Det vil den alligevel intet forstå af.
  6. Brug en lugtfjerner: Brug en god lugtfjerne hvis der er sket uheld. Kan kaninen lugte urinen vil den med garanti urinere det samme sted igen.
  7. Nogle kaniner efterlader lidt afføring forskellige steder på det areal, som de anser for deres territorie: Kaniners afføring er meget tør. Tag disse og kom dem i kattebakken, da dette vil stimulere din kanin til at besørge i kattebakken.
  8. Gør kattebakken ren med korte intervaller: Dette skal gøres mindst en gang ugentligt. I løbet af ugen fjernes efterladenskaber med en lille skovl.
  9. Når din kanin er begyndt at bruge kattebakken: Når det går fint og sikkert med at bruge bakken kan du begynde at ændre antallet og positionen af kattebakkerne. Hvis din kanin f.eks. kun bruger et par stykker af dem, kan du fjerne de øvrige kattebakker. Det kan også ske det, at din kanin f.eks. urinerer i et hjørne, hvor der ikke er en kattebakke. Så skal du stille en bakke i dette hjørne.

Vil du se vores udvalg i kattebakker så klik her>

Se en god lugtfjerner klik her>