IRAP behandling af heste.

 

IRAP – Den nye generation af ledbehandling hos heste
Ledskader og halthed er en af de største årsager til pensionering og tab af ydeevne hos den atletiske hest. Desværre kan symptomer på osteo-arthritis ses hos både ungheste og ældre heste. Der har været udført en enorm mængde af forskning, på patologien af hestes ledsygdom. I mange år har vi haft de samme produkter til rådighed til behandling af ledsygdomme. Disse omfatter: kuldebehandling, smertebehandling (Non-steriod antiinflammatorisk behandling), Cartrophen / Pentosan, Hyaluronsyre injektion og intraartikulær kortikosteroider. Disse behandlinger har været anvendt med succes i behandlingen af hestes ledlidelser. I nogle tilfælde har disse behandlinger ikke haft den ønskede effekt på hesten og den har derfor ikke kunnet vende tilbage til normal atletisk funktion.Ledlidelser / slidgigt er karakteriseret ved betændelse i leddet, der fører til en inflammatorisk kaskade med produktionen af en stor mængde af inflammatoriske enzymer, som forårsager yderligere ledskader. Ofte er processen ved ledsygdom karakteriseret ved betændelse i ledkapslen, efterfulgt af gradvis ødelæggelse af ledbrusken. Disse pro-inflammatoriske enzymer kan faktisk forsinke kroppens egne naturlige helbredende effekt. Interleukin-1 er det vigtigste enzym, der er involveret i den inflammatoriske kaskade. Produktion af dette enzym medfører fremadskridende ødelæggelse af ledbrusk. IRAP er et system, der er blevet udviklet til at stimulere hvide blodlegemer til at producere anti-inflammatoriske mediatorer og enzymer til at reducere den inflammatoriske fase af ledlidelser. Blod bliver udtaget fra halsvenen og inkuberes i 24 timer i specielle sprøjter, som foranlediger blodlegemerne til at producere og udskille terapeutiske proteiner i inkubationsperioden. Efter 24 timer bliver blodet centrifugeret, og alle blodlegemer bliver fjernet. Dette efterlader et proteinrigt serum, som derefter opdeles i 3-4 ml doser klar til injektion i det syge led.Typisk giver hver tapning nok serum til mellem 4 og 7 injektioner. De portioner der ikke anvendes på dagen for behandling kan fryses og bruges senere.Det vigtigste anti-inflammatoriske producerede protein er Interleukin-1 receptor antagonist protein (IRAP). Dette har en direkte virkning på interleukin-1, som andre behandlingsformer ikke er i stand til at gøre. Der er en række andre anti-inflammatoriske proteiner produceret under inkubation perioden, der arbejder synergistisk med Interleukin-1 antagonist for at reducere inflammationen i leddet og stimulere en regenerativ proces i brusk cellerne. IRAP adskiller sig fra andre behandlinger, idet den har en anti-inflammatorisk komponent, som andre produkter også har, men også inducerer et regenerativt respons uset i andre behandlingsformer. Denne regenerative evne er en ny tilføjelse til vores terapeutiske evner til at helbrede ledsygdomme.

IRAP Spørgsmål & Svar:

Hvad indebærer behandlingen? Behandlingen består af en serie på tre ledinjektioner med 3 – 7 dages mellemrum. De fleste positive virkninger er set efter den anden og tredje behandling. De resterende doser af det cytokinrige serum holdes frossen og anvendes som opfølgende behandling på et senere tidspunkt, når der er behov for det.

Hvilke tilfælde reagerer bedst på brug af IRAP? De tilfælde, der generelt reagerer bedst er dem, der har mild til moderat degenerativ ledsyglidelse synlig på røntgen og den dermed forbundne halthed er forsvundet ved brug af intra-artikulær anæstesi. Led, der har fragmenter af knogler synlige på røntgenbilleder er normalt bedre at få artroskopi opereret for at fjerne chip fragmenter før påbegyndelse af behandling. I disse tilfælde vil de anti-inflammatoriske cytokiner og proteiner mindske inflammationen i led og forstærke et regenerativt svar fra den ødelagte brusk.

Hvorfor bruge IRAP? Dette produkt er 100% autologt (fra hestens egen krop) med processen stimuleres kroppens celler til at producere et større antal af de cytokiner og tilhørende proteiner, der har en antiinflammatorisk virkning. IRAP adskiller sig fra andre produkter, eftersom det behandler årsagen til ledlidelsen på det sted, lidelsen er og har til formål at genoprette ledkapslen og brusk funktionen. Undersøgelser udført ved Colorado State University viser, at behandlede heste har nedsat halthed, forbedret ledhistologi (celler fyldes op) og en tendens til brusk beskyttelse. Produktet er også rettet mod de proteiner, der er involveret i gigt i leddet.

IRAP er blevet brugt i mange år i human medicinen og for nylig i Europa og USA til behandling af heste. Resultaterne har været meget opmuntrende.

Gærum Dyreklinik har brugt IRAP i et stykke tid med meget imponerende resultater.

IRAP varsler den nye generation af behandlingsmuligheder til rådighed til at behandle hestes ledlidelser.

KONTAKT GÆRUM DYREKLINIK FOR AT BESTILLE IRAP BEHANDLING ELLER HØRE MERE HER>.