Hvornår skal min tæve føde?
Hvordan finder jeg ud af hvornår min tæve skal føde?
Besked:
Hejsa. jeg har en tæve som venter hvalpe. jeg er bare ikke klar over
hvor langt hun er henne.hendes dievorter er blevet ekstremt store hun
er rigtig træt hele tiden og hun går meget for sig selv og er nogle
gange lidt urolig. hun er begyndt at blive tyk og man kan sagtens
mærke dem. Skal der en scanning til for at sige hvor langt hun er
henne eller kan du sige ud fra det her hvor langt hun ca er henne ?
Det skal lige siges hun er en rottweiler.
mvh ronnie
Hej Ronnie
Nej jeg kan ikke sige præcist hvor lang din hund er henne i drægtigheden. En ultralydsscanning vil heller ikke kunne fortælle præcist hvor lang din tæve er henne i sin drægtighed.
De symptomer du beskriver på din tæve tyder dog på den er forholdsvis langt henne i sin drægtighed.
Dievorterne vokser specielt i den sidste del af drægtigheden og i den sidste del er hunden også mere træt end normalt samtidig med, at den begynder at bygge rede, hvilket vil sige, den begynder at indrette sig på den forestående fødsel.
Hvis du dagligt tager temperaturen på din hund, helst på samme tidspunkt på dagen vil du pludselig opdage, at temperaturen en dag er ½ til 1 grad lavere end normalt. Når det sker kan du regne med, at fødslen sker indefor et døgn.
Havde du set din hund blive parret kunne du have beregnet fødselstidpunktet ud fra den normale drægtighedslængde hos tæver som er 63 dage i gennesnit fra første parringsdato. Drætighedslængden kan dog variere noget og kan være så kort som 54 dage og så lang som 72 dage.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
No comments yet.