Hvalp på 13 uger urenlig og spiser afføring

Hvad du kan gøre når din hvalp er urenlig og spiser afføring.

Besked:

Hej

Vi har fået en dejlig hvalp på 13 uger nu. Hun er en dejlig tæve og

en blanding mellem en beagle og en fransk buldog. Problemet ligger

i, at hun faktisk er renlig og giver lyd, når hun gerne vil ud.

Alligevel har vi et til to uheld indenfor om dagen. Det kan komme kort

efter hun har været ude, hvor hun både har gjort stort og småt. Jeg

synes vi gør alt det rigtige. Hun er ude, når hun har spist, sovet

og leget. Jeg går med hende to til tre gange om dagen udover turene

i haven, Hun har dog kun haft afføring inde et par gange, det er mest

tisseri. Hvis hun kan komme til det, spiser hun sin afføring, så jeg

prøver at samle det op så hurtigt som muligt, men hvorfor gør hun

det?? Hun var ved dyrlæge, da hun var 10 uger, og var heldigvis sund

og rask. Men hvad gør jeg for at stoppe de små uheld? Hun får ikke

skæld ud eller noget, når hun har haft uheld, vi tager hende bare

hurtigt ud i haven. Hun er ikke alene hjemme, og hun sover heller ikke

alene. Håber du kan hjælpe os.

Mange hilsner

Pernille

Hej Pernille.

Tillykke med din nye hund. Jeg kan se ud fra det du skriver, at du gør rigtig mange af de rigtige ting med henblik på at få en renlig hund.

For at denne proces skal forløbe så smertefrit som muligt er det vigtigt at du forstår, at du ikke kan forvente, at din hvalp er renlig i så ung en alder som 13 uger. Det kan gå godt i længere tid, hvorefter der pludselig opstår små uheld. De små uheld skal du ikke lave et stort nummer ud af. Det er helt normalt. Du kan først forvente en helt renlig hund i omkring 6 måneders alderen.

Der er dog et par ting du kan ændre i oplæringen af din nye hvalp og jeg vil anbefale dig at læse og følge de råd, som du kan læse i artiklen, som du finder på dette link her>

Med hensyn til, at din hvalp spiser sin egen afføring, synes jeg at du skal gøre alt, hvad der er muligt for at undgå dette.

Det er en rimeligt normal handling fra en hunds side, men for os mennesker er det en ubehagelig og normalt uacceptabel uvane.

Du kan få råd til at omprogrammere din hvalp fra den uvane ved at læse det, der står på følgende link>

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik