Hvalp med HD skal den leve?
Hvalp med hofteledsdysplasi grad C/D skal den aflives?
Hvad vil du spørge om?
ang hvalp på 6 måneder.
Skriv dit spørgsmål her
Vores dejlige blandingshvalp (labrador, spansk podengo, schæfer) på omkring 6 måneder fra Spanien har fået konstateret hoftedysplasi i grad C, på vej til D.
Han har nogle problemer med sig, da han er en rescue dog.
Hans problemer ligger i at han er utryg ved fremmede mennesker. Det meste af hans glæde ligger i når vi tager i hundeskoven eller stranden og leger med andre hunde, så er han virkelig i sit es. Vores problem ligger nu i at dyrlægen siger at han max må motionere 15 min pr gang og ikke hundeleg hver dag.
Dette har gjort at vi sidder lidt tilbage og er i tvivl om det så er et værdigt liv for ham. Vi er utrolig glade for ham, men vil ham uden tvivl kun det bedste..
Han får ikke smertestillende da han ikke udviser smerter (endnu). Vi søger et godt råd. Vi er ikke interesseret i at operere ham, da det bliver for stor en mundfuld for ham..
Vh Ida
Hej Ida
Jamen jeg synes da helt sikkert i skal lade ham leve, når han ingen smerter udviser. Det er sådan med hofteledsdysplasi, at graden af dysplasi man ser på røntgenbilledet ikke altid stemmer særligt godt overens med det som hunden viser af eventuel smerte.
Derfor ville jeg normalt lade hunden lege i fornuftigt omfang. Skulle den på et senere tidspunkt, typisk dagen efter megen leg, udvise symptomer på smerte, så vil dette være en meget fin rettesnor for, at hunden dagen forinden havde lavet lige i overkanten. Så kan du efterfølgende rette ind med motion efter dette.
Der findes masser af hunde, der lever et godt hundeliv på trods af HD på røntgen.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
Jeg har en hvalp på 7 mdr. som er blevet skannet med HD med svært grad E.
Han er glad hopper og leger med sin far.
Han viser slet ikke tegn på nedtrykt men lægen sagde på dagen jeg burde få ham aflivet. Men folk siger rundt omkring mange hunde lever med svært grad af HD men hvor svært grad? Han er mega glad men kan godt se han kan være ustabil i nogle situationer som løbe ved glat gulv men når han går på græs eller tæppe så viser han karakter og strækte ben + han løfter sin hoved og viser jagtfokus uden vise noget som helst mèn
Da jeg stoppede med gå i hundeskov og istedet gå alm. moderat ture sidder han mere midt på med røven og benene lige over for hinande og ikke sidder hvalpe stilling.
Han viser tegn på forbedring lige så snart jeg begynder bare lidt ændringer over til det bedre og jeg har ikke engang begyndt på svømmetræning, msm og andre kost tilskud. Og slet ikke engang prøvet guldet endnu. Jeg vil gå langt for ham fordi han er mit han hun på 8’s søn og de 2 er bare så knyttet.
Hvad skal jeg gøre. Jeg har skanning hvis du vil se den ?
Hej Lennart
Jamen du skal da selvfølgelig passe din hund godt. Ud fra din beskrivelse så tyder det også på, at du er en ansvarligt hundeejer som tager god hånd om din hund.
Hvis der hen ad vejen opstår nogle problemer eller spørgsmål er du meget velkommen til at henvende dig igen.