Fokus på hundens og kattens tænder

Den korte version, gør sådan hvis du vil forebygge tand og mundhulelidelser hos din hund eller kat:

 

  1. Børst tænderne.
  2. Mindst et årligt eftersyn hos dyrlægen.
  3. Børst tænderne igen!!
  4. For at gå til siden, hvor du kan bestille tandpasta og tandbørste mm. Klik her.

Den lange version:

 

Tandsygdomme hos hund & Kat.
.

Plakdannelser på tænderne består af forskellige mineralsalte, organiske materialer og foderpartikler. Når der dannes plak på tænderne er disse i de tidlige stadier bløde, men bliver efterhånden hårde og sætter sig fast på tænderne og betegnes herefter som tandsten. Kontinuerlig akkumulering af tandsten vil efterhånden give tandkødsbetændelse og efterfølgende blotlæggelse af tandhalsene med løse tænder til følge. Dyrets ånde bliver meget ubehagelig og dyrets mund bliver en bakteriebombe og en farlig kilde til infektioner. Ubehandlede mundhulelidelser kan være årsag til at bakterier spredes med blodet til hjerteklapper, lever, nyre og andre indre organer med infektioner i disse til følge. Herudover vil det ofte være meget smertefuldt for dyret, at gå rundt med en tandlidelse. Mange undersøgelser viser, at 70 – 80 % af danske hunde og katte faktisk går rundt med behandlingskrævende lidelser I deres mundhule. Herudover viser obduktioner af gamle hunde og katte tydeligt tegn på bylder i de indre organer som spredninger fra mundhulen.
.

Forebyggelse af mundhulelidelser.

  • Børst hundens og kattens tænder med jævne mellemrum. Dette gøres lettest med en speciel tandpasta og en speciel tandbørste udviklet med enzymer og en smag, der tiltaler hunden og katten.
  • Giv hunden / katten tørfoder i stedet for vådfoder som et udgangspunkt, da tørfoder alt andet lige vil give mindre plakdannelse.
  • Mindst et årligt eftersyn, kontrol og tandrensning hos dyrlægen, da dette er den bedste måde, at sikre gode tænder og tandhygiejne hos dit dyr. Denne undersøgelse foretages i bedst I narkose. Dit dyr har ligesom dig selv behov for regelmæssige tandeftersyn.

.
Gingivitis / Tandkødsbetændelse

Gingivitis er betændelse i dyrets gummer. Den mest almindelige årsag til tandkødsbetændelse er opbygning af tandsten på tænderne mellem gummerne og tænderne. Andre årsager kan være bakterie og virusinfektioner, fremmedlegemer mellem tænderne som hår, foder og plantematerialer.
.
Tandkødsbetændelse er en progressive lidelse og de tidlige stadier (let rødme af tandkødet ved tandhalsene) er vanskelige at få øje på. Efterhånden som sygdommen udvikler sig fortykkes gummerne, der opstår dårlig ånde og små sår kan opstå på gummerne. Ubehandlet vil tandkødsbetændelse ofte resultere i tab af tænder og mere alvorlige tand og tandkødssygdomme.
.
Behandling af tandkødsbetændelse begynder med en gennemgribende tandrensning. Dette gøres under bedøvelse for at få renset alle tandflader og tillade en nærmere undersøgelse af hele mundhulen. Regelmæssig tandpleje er normalt nødvendigt for at forebygge tilbagefald og for at holde kronisk tandkødsbetændelse nede.
.

Tegn på tandkødsbetændelse

  • Vedvarende dårlig ånde eller tilbagevendende dårlig ånde.
  • Blødning fra gummerne.
  • Nedsat eller ophørt ædelyst eller ubehag når dyret tygger.
  • Hvis dyrets generelle helbredstilstand forandrer sig.

.
Paradentose.

Paradentose er en sygdom, der nedbryder strukturerne, der holder tænderne I deres normale position. Gummerne eller tandkødet er den første barriere mod paradentose. Bakterier samler sig her og kan ødelægge denne forsvarsmur. Herefter får bakterierne adgang til de sårbare periodontale strukturer og beskadiger tænderne. Denne proces løsner tanden, hvorefter tanden falder ud. �
.
Sort-brune tandsten samler sig på tænderne og gummerne bløder eventuelt. Disse symptomer indikerer, at dyret er angrebet af paradentose.
.
Behandling af paradentose består af tandrensning og polering af tænderne. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at bortoperere noget af tandkødet, der danner lommer, hvor foder og bakterier gemmer sig. God mundhygiejne bør efterfølgende foretages i hjemmet med en speciel tandpasta.
.

Tegn på paradentose.

  • Sortbrune belægninger på tænderne.
  • Blødninger fra tandkødet.
  • Løse tænder.

Dyrlægerne har i årtier vidst – faktisk i 30 år, at der er en sammenhæng mellem en lang række sygdomme og betændelse i mundhulen. Men det samme gælder også for mennesker. Lægerne er så småt ved at interessere sig for sammenhængen mellem betændelsestilstande i mundhulen og betændelse i hjerteklapperne. Men måske skulle de i endnu højere grad interessere sig for problematikken, ligesom vi selv skal være gode til at passe vores tænder og bruge tandbørsten

For at gå til siden hvor du kan bestille tandpasta og tandbørste mm. Klik her

BESTIL TID TIL TANDRENSNING M.M. HER>