Hvorfor slikker hunden på dig?
Hvorfor slikker din hund på dig og hvordan du undgår overdreven slikkeri.
Lad os slå fast med det samme. Det er en helt naturlig adfærd for en hund at slikke på dig og for den sags skyld på alt muligt andet. Langt hen af vejen er det at din hund slikker på dig et tegn på hengivenhed. En social adfærd som siger, her er jeg og jeg er hengiven overfor dig. Du er mit menneske og jeg elsker dig.
Slikkeri er således en helt naturlig adfærd hos hunde. Tæven slikker sine hvalpe som en del af renligholdelsen og som bevis på social tilhørsforhold. Så hvalpen lærer tidligt i livet, at slikke er en god ting.
Men som med al anden adfærd kan der være varierede nuancer i slikkeriet. Vi skal lige huske, at en hund er et rovdyr. Så jeg lister lige de typiske betydninger af slikkeriet op her:
- Slikkeri kan spille en rolle f.eks. når hvalpe slikker deres mor forud for at de får mad af tæven, eller f.eks. når en laverestående hund slikker på et socialt højerestående individ i håb om at få lov at spise med, hvis der er nedlagt et bytte.
- At slikke kan også være en måde at undersøge ting på. Når alt kommer til alt bruger hunden mest snuden og tungen, når den skal undersøge ting.
- Når hunden søger opmærksomhed indvolvere dette som oftest tungen. Den gør opmærksom på sin eksistens ved at slikke på dig og siger hej du, skal vi ikke socialisere os og vil du ikke nok se jeg er her? og ikke mindst klappe mig?
- At slikke kan også være en måde at lege på for hunden. Hvor hunden tit i leg ville smånappe kan nogle hunde udvikle en adfærd hvor de i stedet i leg slikker, hvor de ellers ville nappe.
- Ofte er det at slikke på sit menneske en tillært egenskab. Hunden har fundet ud af, at når den slikker på dig får den din opmærksomhed. Derfor vil hunden efterhånden slikke mere og mere netop for at søge samvær med dig.
Men hvad nu hvis din hund slikkeri bliver for meget?
Ekstrem slikkeri kan få de fleste mennesker op i det røde felt. Men i virkeligheden er dette mere en problem ved mennesket end et problem ved hunden. Hunde slikker jo som en naturlig del af deres adfærd. Det gode ved “overdreven slikkeri” er at du kan træne din hund til at lade være.
11 metoder til at få din hund til at holde op med at slikke:
Vær opmærksom på, at overdreven slikkeri faktisk kan være udtryk for, at din hund er angst. Dette bør afhjælpes først. Her kan det anbefales at give din hund noget angstdæmpende, mens du lære den at lade være med at slikke.
- Ignorer hunden når den slikker dig: Hvis din hund slikker for at få din opmærksomhed skal du fjerne den belønning som hunden får, nemlig din opmærsomhed. Lad være at skælde hunden ud. Negativ opmærksomhed er også en belønning for hunden. Du skal simpelthen bare rejse din op og gå din vej. Helt hen i et andet rum, hvor din hund ikke kan følge med. Dette vil efterhånden lære hunden, at den ikke får din opmærksomhed ved at slikke, men faktisk det stik modsatte.
- Giv hunden et angstdæmpende tilskud: Da hunde til en vis grad slikker meget på dig p.g.a. angst (for at undvære dig) kan der være god grund til at give din hund et angstdæmpende tilskud. Der findes flere forskellige f.eks. Kalm til hund. Du kan se en hel oversigt over muligheder her>
- Byt din sæbe og bodylotion ud: Nogle hunde kan finde på at slikke på dig, hvis du har en duft som hunden finder tiltrækkende. Forsøg med en uparfumeret sæbe eller bodylotion og se om hundens trang til at slikke på dig nedsættes.
- Brug hudprodukter som er baseret på citrus: Med få undtagelser så kan hunde normalt ikke lide duften og smagen af citron. Derfor kan det være en god idé i en periode at gnide din hud ind i citronsaft, der hvor hunden normalt ville slikke.
- Hold din hund beskæftiget med hundelegetøj: Lad din hund få afbrændt noget energi. har din hund en dårlig vane er det altid godt, at få den beskæftiget så den får andet at tænke på. Gode legetøj i denne forbindelse er legetøj, som din hund kan få en godbid ud af. Feks. en Buster Cube, En Kong Bounzer. Du kan se en hel oversig over aktivitetslegetøj her>
- Overvej om der skal medicin til: Hvis din hund slikken er udtryk for seperationsangst og kan de angstdæmpende tilskud ikke gøre tricket bør du overveje at konsultere en dyrlæge. Dyrlægen kan efter en undersøgelse udskrive decideret angstdæmpende medicin som f.eks. stesolid eller en betablokker til din hund.
- Forstærk en alternativ opførsel: Ved at forstærke en anden opførsel, som medfører at hunden ikke kan slikke på dig, når hunden signalerer, at den vil til at slikke på dig kan du lære den ikke at gøre det. Dette kunne være en hvilken som helst aktivitet som beskæftiger din hunds mund. F.eks. kaste pind eller Frees Bee. På den måde afleder du hundes opmærksomhed med at slikke og du bryder den angst, som var årsag til hundens slikken. En anden måde kunne være at gå en tur med hunden straks den begynder på slikkeriet. Dette vil lære hunden at slikke, når den har behov for at komme ud.
- Luft din hund noget mere: Øget motion kan trætte din hund, nedsætte dens stress niveau og reducere dens tendens til at slikke på dig.
- Beløn din hund for en god opførsel: Hvis du mistænker din hund for at slikke på dig for at få din opmærksomhed, så beløn og ros din hund når den ikke slikker. På den måde vil du lære hunden ikke at slikke.
- Træn din hund til at slikke på kommando: Dette vil lære hunden at den kun må slikke på din kommando. Vælg en kommando f.eks slik som du ønsker hunden skal reagere på. Hold din hånd hen til hunden når du giver kommandoen. I starten kan du kan eventuelt smøre lidt leverpostej på hånden for at få hunden til at slikke. Vælg også en kommando, f.eks. stop når du ønsker at hunden skal stoppe med slikkeriet. Her gælder det om straks at belønne hunden når den stopper også selvom det kun er kortvarigt. Hvis den ikke stopper på din kommando så gentag kommandoen og fjern din hånd samtidig.
- Vær konsekvent: Hvis du vil have din hund til at stoppe med at slikke på dig er det vigtigt at du ikke den ene dag roser hunden for slikkeriet for så den næste dag at skælde den ud. Dette vil gøre din hund totalt forvirret. Husk enhver form for træning kræver tålmodighed, konsekvens og at du er dedikeret i opdragelsen.
No comments yet.