Hund får meget motion

Mine hunde får rigtigt meget motion, er det for meget eller er der et tilskud jeg skal give dem?

Jeg har 2 shih tzu hunde, som er med, hver gang jeg løbetræner. Mit
spørgsmål går på, om det er for meget motion til så små hunde,
så jeg evt. fremmer slidgigt eller lignende.
Jeg løber 3 til 4 gange i ugen på stier, da asfalt bliver for hårdt
for deres poter med de distancer – som regel 10 km – nogle gange 12
til 14. De er ellevilde, så snart jeg tager løbetøj på, følger
rigtig godt med hele vejen, og virker ikke udmattede, når vi kommer
hjem.
De får royal canin foder beregnet til racen, er der evt. noget
tilskud, jeg kan give dem, når de får så relativt pænt med motion,
som de gør??

Venlig hilsen Tina

Hej Tina.

Den mængde motion du byder dine hunde er meget større end de fleste hunde får. Da dine hunde er glade, ikke virker udmattede og frem for alt er vant til motionen, ser jeg ingen grund til, at dig og dine hunde ikke skulle kunne fortsætte med det.

Man får ikke slidgigt hurtigere af meget motion. Det man kan får gigt af er en for hurtig optrapning af motion og så selvfølgelig mangel på motion. Bliver kroppen optrænet langsomt til den store mængde motion er kroppen fantastisk til at tilpasse sig.

Hundens krop bør dog have tilført de næringsstoffer som den har brug for tilSpecific CAD motionen. Det foder du giver dem er et kvalitetsfoder, men når du er oppe at give dem så meget motion, har dine hunde brug for ekstra af aminosyrer til opbygning af muskelprotein. Desuden har de brug for ekstra fedt som brændstof m.m.

I stedet for et tilskud vil jeg anbefale dig at fodre med Specific CAD, som du kan læse mere om på dette link>

Det er specielt sammensat til hunde, der får rigtigt meget motion.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.