Hund angst for dyrlæge m.m.

Hund skal aflives, men er bange for dyrlægen og andre fremmede mennesker.

Hej,
Jeg har en hund som jeg overvejer at få aflivet fordi den lider rigtig meget af angst for mennesker, hun ikke kender.

Hvad gør man rent praktisk for jeg har før fået aflivet en hund og der gav man først en sprøjte, så den sov. Men hvad gør man når dyrlægen ikke kan komme til hunden? Er det bare mundkurv og tvang?

Findes der et beroligende/sovemiddel i pilleform jeg kan give hende først? For bare det at skulle have hende med ind i konsultationen vil være traumatisk for hende.

Har i nogle erfaringer med denne situation?

Mange hilsner

Katrine

Hej Katrine

Du kan godt give den noget beroligende først. F.eks. Sileo som du skal have på recept af din dyrlæge. Det er dog ikke sikkert, at dette vil være tilstrækkeligt til, at dyrlægen kan komme til din hund,men det er et forsøg værd.

Men det er jo klart, at dyrlægen ikke skal bides af din hund og det er så absolut dit ansvar som hundeejer, at dette ikke sker. Så hvis din hund er meget ustabil, vil det helt klart være at foretrække, at den får en mundkurv på.

I sidste ende er det den dyrlæge som skal foretage injektionen som bestemmer dette, så snak med din dyrlæge om det.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.