Hoste hos gammel kat

Årsagen til hoste hos 14 år gammel kat.

Hejsa Ole

Jeg har selv en 14 år gammel kat som hoster i perioder vil den have gavn af at den får medicin.. dyrlægen siger at det nok er astma, da han ikke kunne påvise hverken dårligt hjerte eller andre symptomer.. han havde for øvrigt ikke set en kat i den alder i så god stand..

Hilsen Jannie

Hej Jannie

Det er altid lidt bekymrende, når en kat hoster uden der er nogen sikker diagnose på katten.

Jeg vil anbefale, at du forfølger diagnosen i samråd med din dyrlæge. Der kunne f.eks. være tale om en røntgenfotografering af din kats lunger og hjerte samt undersøgelse af blodprøver m.v.

Hoste hos en 14 år gammel kat kan have flere mulige årsager, hvor behandlingen jo retter sig efter årsagen.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.