Hest med kronisk mavesår

Hest med mavesår på Succeed pasta m.m.

Hej Ole,

En lille tilbagemelding: Nu har min hest været igennem hele succeed kuren og er flyttet stald. Han tog flytningen bedre end forventet og er faldet rimelig godt til allerede – det er hurtigt når man kender ham. Efter en uge i den nye stald begyndte mavesåret at spøge lidt mere (nok stress over at han pga uheldige omstændigheder kom til at gå alene på fold nogle dage) så han har de sidste 14 dage fået halv dosis gastrogard efter min dyrlæges råd og det hjalp straks. Nu er vi så slut med både gastrogard og succeed og maven er stadig ikke helt på toppen – han er stadig svær at få til at spise stråfoder, er irritabel og lægger sig ned om eftermiddagen – typiske mavetegn for ham.

Så lige nu er jeg i tvivl om hvad jeg skal gøre. fortsætte med endnu en kur af succeed som jeg reelt set ikke er sikker på havde effekt (svært at vurdere – måske ville han have haft det værre uden, men han blev ikke helt ok med?), prøve noget andet tilskud (man kan jo købe sig fattig..) eller afvente om han retter sig efterhånden som han falder helt til på stedet?

Jeg er lidt frustreret, hesten er ikke dødssyg, men er bare generelt ikke helt på toppen.

mvh

Mette

P.S. Skulle hilse fra krikken og sige at det der succeed ikke smagte ret godt… ;o)

Hej Mette

Mange tak for tilbagemeldingen. Med din beskrivelse tyder det vel lidt på, at kuren med Succeed pasta har haft en positiv effekt, da hesten jo kom lettere over flytningen end forventet. Men som du selv siger ved vi jo ikke hvordan den havde taget flytningen uden kuren. Det undrer mig at din hest ikke kunne lide smagen, da de fleste andre heste jeg har kendskab til godt kan lide pastaen.
Vi har forøvrigt har vi fået en erstatning for Pro Soothe Ph på lager igen nu. Du finder det på dette link her>

Et eller andet kunne godt tyde på, at du bør give din hest et tilskud forebyggende, i hvert tilfælde i vinterperioden som ofte er den værste med hensyn til mavesår. Ofte går det meget bedre om sommeren, hvis der er mulighed for at sætte hesten på græs døgnet rundt.
Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen