Hest med hævelse ved sene
Min hest har en hævelse ved senen. Er det en seneskade? Hvordan skal det behandles?
Fra:
Ann Kathrine
Besked:
Min hest har på piben på bagbenet en bule/overben fra en gammel
skade. For nylig blødte hun fra et lille sår ovenpå “bulen” som
sidder på forsiden af piben. Samtidig har hun også en smule muk i
koden på dette bagben. Hun er umiddelbart hverken halt eller øm. Det
jeg ikke bryder mig om er, at hævelsen har spredt sig dvs. primært
hele indersiden af benet hvor senerne sidder, der er hun varm og
hævet. Det er først kommet ca. 3 dage efter jeg opdagede såret på
benet. Jeg kan godt forstå at et slag kan blive hævet, men hvorfor
har det bredt sig til senen? Kan det evt. være en sene skade? eller
blot en kombination af sår/muk/gammelt arvæv der eksploderer i en hævet
cocktail?
Hej Ann Kathrine
Kan du ikke tage et par billeder og maile dem, så er det lettere at sige hvad der er årsag til hævelsen.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
Hej Ole,
Har prøvet at tage nogle billeder, men formatet blev lidt lille. Dog kan man godt fornemme hævelsen. Den store bule (er større end normalt) men er normalt lidt stor pga. det gamle overben/arvæv fra en gammel skade.
Hej Ann Kathrine
Efter at have set billederne og det du har beskrevet er jeg overbevist om, at det er hævelse i benet p.g.a. kredsløbsforstyrrelser lokalt i benet.
Skulle der have været tale om en beskadiget sene, ville din hest have været halt. Sår på hestens ben derimod er meget tilbøjelige til at give et hævet ben.
I disse tilfælde vil hævelsen næsten altid aftage efter hesten har motioneret. Behandlingen består i øvrigt af at bekæmpe mukken og renholde såret.
Du finder et godt middel mod muk her>
Hævelsen som sådan kan du med fordel smøre med ekylaxyl salve>
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
Hej Ole,
1000 Tak for tilbagemeldingen. Jeg prøver at behandle som du har beskrevet 🙂
No comments yet.