Sådan behandler du en hund med tynd mave

Min hvalp har fået tynd mave, hvad gør jeg?

Besked:

Hej.

Vi har en hvalp på 5½ mdr. Han har dårlig mave,så det er noget

tyndt afføring,der kommer ud. Hvad kan vi gøre ved det. Han har

haft det i ca. 2 dage. Men han spiser og drikker godt. Han virker ikke

specielt nedtrykt. Han har ikke feber.

Hilsen Berit.

Hej Berit

Det du skal gøre ved din hvalp med dårlig mave er at tage alt foder fra den i et døgn. I den periode skal hvalpen kun have frisk vand.

Canikur-pro-15-ml

Canikur pro 15 ml

Du kan samtidig give den et probiotikum mod tynd mave, som du kan se mere om på dette link her>

Her vil jeg specielt anbefale Zoolac pasta og Canikur pasta.

Ved at give hvalpen et fastedøgn opnår du, at dens tarmsystem får ro til at regenerere og hele igen. Efter fastedøgnet skal hvalpen have letfordøjeligt foder. Her kan du med fordel bruge Specific CID>

Du kan også selv lave en diæt bestående af kogt ris, kogt kylling, franskbrød og kogte æg. Det er vigtigt, at du giver det letfordøjelige foder i mange små portioner af flere omgange. Efter et par døgn på dette foder skifter du gradvist over til hvalpens normale foder.

Bliver hvalpen skidt tilpas under forløbet er det vigtigt, at du tager til dyrlæge med den.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.