Hårsækmider eller impetigo?

Hudlidelse hos Fransk Bulldog på 7 måneder, er der tale om hårsækmider eller impetigo?

Hej dyrlæge.

Jeg håber du kan give mig lidt svar på er par spørgsmål omkring

min lille baby; en fransk bulldog, han, på 7 mdr!

Vi købte ham fra en skilsmissefamilie for tre uger siden, og han er

faldet utrolig godt til og har allerede vundet vores hjerter. Men men

men, med tiden opdagede vi små hårløse pletter, fordelt lidt rundt

på kroppen: forben, ansigt, nakke og ryg. Vi gav det et par dage, da

vi troede det kunne være pga hans vilde legeture han tager engang i

mellem. Men eftersom pletterne kom hurtigere, blev lidt røde og

skældene og han begyndte at klø sig, blev vi mistænkelige om det

var hårsækmider , da vi havde hørt at franske bulldogs ofte var

udsatte.

Min mor har haft en mops der havde det engang, og sagde det lignede

det meget! Han har nu været på Advocate i 6 dage, og jeg synes bar

det er blevet værre? Han har måske fået to nye pletter på den uge

(alle hans pletter er ca 1 cm i diameter) men de gamle er blevet mere

røde, hævede og nogle endda sår. Derudover er han lidt bar i

‘armhulen’ på højre forben, hvor det ligner der er sorte hudorme i

hårsækkene man kan trykke ud, og i dag opdagede jeg der var lidt gul

betændelse i en af dem. Kan det også være pga miderne?

Han klør ikke voldsomt, sover hele natten uden forstyrrelse, har

masser af appetit og energi og virker uberørt af det hele.

Hvornår forventes vi at kunne se forbedringer?

Er der andre ting vi kan gøre for ham?

En sidste ting; er det rigtigt at en hundesygeforsikring ikke dækker

disse hudproblemer?

Håber på svar 🙂

Hudlidelse billede 1

Hudlidelse billede 1

 Hudlidelse billede 2

Hudlidelse billede 2

Hudlidelse billede 3

Hudlidelse billede 3

Hej Hannah

De bar pletter hos din Franske Bulldog kan godt være hårsækmider. Jeg går ud fra, at du ikke har været hos dyrlæge med den ?

Rigtigt mange hudlidelser ser ens ud uanset en forskellig årsag.

Måden man kan finde ud af om der er tale om hårsækmider er ved at skrabe dybt i hundens hud og så se på dette skrab i et mikroskop. Her vil man kunne se hårsækmiderne.

Det at din hund er behandlet med advocate og dens hudlidelse på trods af dette alligevel er blevet værre tyder dog ikke på, at der er tale om hårsækmider.

Da du beskriver lidelsen som ikke særligt kløende er der formentlig ikke tale om et loppeangreb.

Du skriver du har set gul betændelse i en knop på huden og uden at have undersøgt din hund vil jeg tror, at der er størst sandsynlighed for at din hund lider af Impetigo også kaldet børnesår. Det er en lidelse der optræder hos unghunde. Lidelsen er sjældent særligt kløende og forårsages af en bakteriel infektion i huden. Den er ofte selvbegrænsende og den kan godt forsvinde igen uden, at man behandler hunden.

Jeg vil dog anbefale dig at vaske din hund i en desinficerende shampoo som f.eks. Sporal D shampoo/Dermastel shampoo som du kan læse mere om her>

Hvis dette ikke hjælper efter et par vask med 3-4 dages mellemrum eller bliver tilstanden værre bør du tage din hund med til dyrlæge for en nærmere afklaring af hundens hudlidelse.

Med hensyn til om en sygeforsikring dækker hudlidelser som hårsækmider er svaret, at det gør dem normalt. Der findes dog en arvelig form for nedsat modstandskraft mod hårsærmider som ofte ses hos bl.a. Mops som forsikringen muligvis tager forbehold overfor. Men spørg forsikringsselskabet, da det nok varierer fra selskab til selskab.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

Hej Ole.

Tusind tak for svar!

Jeg ar netop købt jeres shampoo, og krydser fingre for det hjælper 🙂

Mvh Hannah

Hej Hannah

Prøv at vaske hunden hver tredje dag i et par uger.

Giv meget gerne en tilbagemelding om resultatet.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

Jeg har lige modtaget shampooen i dag, så han får sin første tur i aften 🙂

Melder tilbage om er par uger 🙂

Mvh Hannah