Binyrebarkhormon og forfangenhed
Nyere forskning sætter spørgsmålstegn ved den udbredte opfattelse af, at binyrebarkhormon (glukocorticoider) kan inducere forfangenhed hos heste.
Nogle årsager til forfangenhed:
Der findes flere forskellige årsager til at heste kan udvikle forfangenhed. Der kan være tale om forædning i korn og græs, underlivsbetændelse, sygdomme i mave tarmkanal og traumatisk forfangenhed.
Man har troet at sygdomsudviklingen ved disse former skyldes forhøjet cortisol indhold i hestens blod i længere tid. Cortisol er et hormon som dannes i hestens binyrer og som bl.a. hjælper hesten med at modstå stress i videste omfang. Herudover har det mange andre effekter på hesten. Det øger glukose (sukker) produktionen i leveren, øger omsætningen af fedt og protein. Cortisol øger også mængden af natrium og væske i hestens krop ved at nedsætte udskillelse gennem nyrene. Herudover nedsætter det optagelsen af calcium fra tarmen.
Forårsager kortison/binyrebarkhormon forfangenhed?
En del dyrlæger, har i lang tid været tilbageholdende med at behandle heste med binyrebarkhormon p.g.a. den formodede øgede risiko for forfangenhed. Der er vist sågar blevet udbetalt erstatninger til hesteejere p.g.a. dyrlægers behandling med binyrebarkhormon og efterfølgende udvikling af forfangenhed.
Et nyere Australsk forsøg har dog dokumenteret, at risikoen næppe er særlig stor. To dyrlæger Michael J McCluskey og PB Kavenagh lavede en undersøgelse af det syntetiske binyrebarkhormon triamkinolone (Kenalog) på 132 heste. Hestene fik mellem 40 og 80 mg. Triamchinolone, hvilket er en meget højere dosis end normalt foreskrevet (5-20 mg). En tredjedel af hestene blev oveni købet behandlet mere end en gang. De fleste behandlinger blev givet lokalt i led eller seneskeder, enkelte dog i hestens muskulatur.
Resultatet med hensyn til udvikling af forfangenhed:
Ud af de 132 heste udviklede kun 4 heste forfangenhed. I to af tilfældene led hestene af forfangenhed inden de modtog en behandling med binyrebarkhormon. Hos disse to heste blev tilstanden ikke forværret. En hest udviklede forfangenhed 18 måneder efter behandlingen, den
havde dog udviklet underlivsbetændelse, hvilket nok var den reelle årsag til hestens forfangenhed. I kun et tilfælde udviklede en hest forfangenhed efter behandlingen med binyrebarkhormon. Dette skete en uge efter behandlingen. Ifølge de to dyrlæger er det det eneste tilfælde de har set igennem 19 år, hvor de har behandlet heste med relativt høje doser af binyrebarkhormon.
Konklusion:
Risikoen for at en hest udvikler forfangenhed på grund af behandling med binyrebarkhormon er meget lille.
No comments yet.