Foder til to katte

En kat der er for tyk og en killing, kan de spise det samme foder?

Jeg har to indekatte (mor og hunkilling), på hhv. 2 år og snart 7
mdr. Moren er steriliseret og det skal killingen også inden længe.
Mit problem er, at efter moren blev steriliseret er hun blevet noget
rund. Jeg har fodret dem med fodret proplan adult i en lang periode,
og det har de været meget glade for! Hvad vil du anbefale af foder,
som kan dække begge kattes behov? Jeg ved ikke om jeg skal købe
foder beregnet til indekatte eller til steriliseret katte, eller en
helt anden type?

mvh. Anja

Hej Anja

Det er ikke muligt at nøjes med en enkelt type foder, hvis du skal dække begge kattes behov optimalt, da deres behov er meget forskelligt.

Hunkatten som er blevet for tyk vil jeg anbefale dig at give et slankefoder som f.eks. Specific FRD som du kan læse mere om på dette link her>

Den unge kat er jo stadig blot en stor killing, den har derfor brug for et godt og proteinrigt foder som f.eks. Specific FPD som du kan læse om her>

Når killingen er blevet voksen op i omkring 1 års alderen kan du meget bedre bruge det samme foder til dem. Til den tid kan du bruge Specific FCD-L som er light udgaven til et almindeligt voksenfoder, som også forebygger urinvejssten, som man hyppigt ser hos katte. Du kan læse mere om dette foder på dette link her>

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.