Flytning af indekat til en gård

Kan man flytte en indekat ud på en gård med andre katte og hunde?

Hvad vil du spørge om?
Kat

Skriv dit spørgsmål her
Hej,
Jeg har en kat på 2,5-3 år, som jeg har haft siden hun var 5 måneder- så vidt jeg ved har hun altid været en indekat. Jeg er ikke sikker på at hun trives i min lejlighed på 48 kvm, og har
udforsket muligheden for at hun kan bo på en gård med andre katte og to hunde.
Er det forsvarligt at sætte hende ud der? Og hvad er tegnene på en indekat som ikke trives inde?

Mvh Julie

Hej Julie

Der er ingen specifikke tegn på, at din kat ikke trives inde. Du kan godt sætte den ud på en gård, men det skal introduceres gradvist.
For det første vil det være en ekstrem stor omvæltning for din kat med et nyt miljø og en pludselig meget stor verden, når den har været vant til kun en lille lejlighed, for det andet er det meget tænkeligt, at kattene på gården vil forsøge at jage din kat væk.

Den nye tilværelse skal derfor overvåges, så i kan gribe ind overfor slagsmål og lignende. Desuden skal den jo også lære hvor dens nye hjem nu er. Så det er en større opgave end man umiddelbart skulle tro.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.