Flexadin er et fantastisk produkt

Flexadin sammen med lakseolie?

Hej igen Ole,

 

Flexadin er et fantastisk produkt, så er det sagt! Sunshine går næsten normalt og har ikke fået én eneste Rimadyl i en hel uge; han humper stadig lidt, når jeg over et kortere stykke vej tester ham frit i småløb, men han taber ikke længere et skridt eller to i travet, som det mere var reglen end undtagelsen førhen. Ind imellem støtter han heller ikke 100% på højre ben, når jeg eksempelvis påfører ham halsbånd og børster hans pels, men generelt er der tale om en helt forunderlig fremgang, og jeg er fuld af fortrøstning for fortsættelsen.

 

Jeg undskylder, at jeg igen ulejliger dig med spørgsmål, men jeg er meget påpasselig med, hvad jeg giver Sunshine af foder, fodertilskud og godbidder mm., og har altid prioriteret mine hundes livskvalitet meget højt. I dag har jeg lige erfaret, at der blandt de godbidder, jeg sædvanligvis giver ham, findes et produkt, Lakse Kronch, som indeholder Glukosamin og Chondroitin. Hvor højt indholdet er, er jeg ikke klar over, og selvom jeg gjorde, ved jeg ikke, om det har betydning for brugen af Flexadin?

 

Tilsvarende bekymring har jeg omkring Henne Pet Kronch Lakseolie. Jeg iblander tre ”skud” af denne olie i hans foder hver dag for at holde hans pels blank og vital, hvilket han høster stor anerkendelse for blandt hundevenner. Men når Lakse Kronch som godbidder indeholder Glukosamin og Chondroitin, findes medikamenterne vel også i lakseolien? Det fremgår ikke af varedeklarationen udenpå dunken, og jeg har heller ikke fundet indikationer herpå, når jeg googler produktet, men eftersom varedeklarationer på fodertilskud o.lign. har det med at være ufuldstændige – Vital-Animin er et godt eksempel – kommer jeg i tvivl. Og så er det, at jeg finder det nødvendigt at trække på den ekspertise, som jeg ved, du ligger inde med, og som jeg værdsætter meget.

 

Med venlig hilsen og på forhånd tak for dit svar.

George

Hej George Det er ikke et produkt jeg kender noget særligt til. Men som jeg ser det, er der tale om ren laks med kartoffelmel. Det er ingen problem i at bruge det sammen med Flexadin Advanced.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.