Undgå flåt overførte sygdomme
Følg disse råd og undgå flåt overførte sygdomme hos din hund.
Flåter (tæger) kan overføre mange sygdomme til din hund. I Danmark drejer det sig primært om Borreliose og anaplasmose.
Begge sygdomme er bakterielle sygdomme som overføres ved flåtens bid på hunden. Undersøgelser har vist, at risikoen for overførsel af bakterien er størst efter, at flåten har siddet og suget blod i 12 timer. Dette giver heldigvis os lidt tid til at få dem fjernet fra hunden, uden dog at give en 100% garanti for, at der ikke kan overføres flåt bårne sygdomme indenfor de 12 timer.
Kampen mod flåterne og ikke mindst de flåt overførte sygdomme skal dog intensiveres, hvis den skal lykkes.
De tre råd:
- Anvend et beskyttende middel mod flåterne. Der findes en række midler til at dryppe på hundens hud. Herudover findes der spray og tabletter. Fælles for disse midler er, at flåterne godt kan sætte sig fast på hunden, men de vil dø inden de kritiske 12 timer er gået.
- Undersøg hunden for flåter når den er blevet luftet i områder, hvor der er mange flåter. Brug en flåttang til at fjerne flåterne med, da det er meget vigtigt at få fjernet hele flåten og undgå, at flåten tømmer sit maveindhold over i hunden blodbaner.
- Få din hund vaccineret mod Borreliose. Der er kommet en vaccine mod Borreliose, så har din hund tit flåter på sig kan det være en rigtig god idé at få den vaccineret.
Links med relation til flåter og flåt overførte sygdomme hos hunde.
Artikel om vaccination mod Borreliose klik her>
No comments yet.