Fibroepithelial hyperplasi af mælkekirtlerne hos kat

En meget sjælden lidelse hos kat.

Så sjælden at den faktisk ikke har et dansk navn. I engelsk sproget litteratur har sygdommen fået navnet:

Feline Mammary Fibroepithelial Hyperplasi.

Symtomer:

Forstørrelse af kattens et eller ofte flere af kattens bryste opstået på meget kort tid, typisk 2-5 uger. Man vil ofte mistænke katten for at have en ondartet kræftform i brysterne. Men i virkeligheden er der tale om en godartet forstørrelse af kattens bryster.

Årsag til lidelsen:

Årsagen er i princippet ukendt. Man ved dog, at hormonet progesteron er en medvirkende faktor. Progesteron er det hormon, der dannes, når katten er gravid.

Behandling af Feline Mammary Fibroepithelial Hyperplasi:

Tidligere bortopererede man alle kattens bryster. I dag kan tilstanden helbredes med medicin som hæmmer hormonet progesteron. Et godt middel til dette er Alizin. Foretrukket dosis er 10 mg pr. kg legemsvægt 2 gange på dag et og tre. Efter en uge kan denne behandling gentages om nødvendigt.

Brysterne svinder ind efter en Alizin behandling. Når dette er sket anbefaler jeg, at katten bliver steriliseret, så tilstanden ikke opstår igen.

Prognose for helbredelse:

Prognosen for fuld helbredelse er god.

Feline Mammary Fibroepithelial Hyperplasi

Katten er bedøvet og ligger på ryggen. De forstørrede bryster ses tydeligt.

Feline Mammary Fibroepithelial Hyperplasi

Her et røntgenbillede af samme kat.