Fælder hunden for meget?

Huden

Huden er kroppens største organ. Huden danner en barriere mod ydre påvirkninger så som infektioner, parasitter og fysiske påvirkninger. Huden opretholder også kroppens indre miljø ved at forhindre væsketab og tab af andre værdifulde stoffer fra kroppen. Da huden udgør kroppens ydre forsvar mod omverdenen, udsættes den for mange ydre påvirkninger og angribes derfor let af sygdomme og beskadigelser. Desuden ses huden jo let og unormale forhold ved huden og pelsen opdages derfor hurtigt.

Huden består af forskellige cellelag, kirtler der danner et smørende lag på huden, blodkar, nerveender og follikler, der danner hårene (pelsen). Cellerne i huden danner forskellige lag som kaldes epidermis (det ydre stærke lag af celler i huden), og det dybere lag af celler, der kaldes dermis.

Epidermis består af gamle celler, der danner en stærk ydre barriere. Cellerne i epidermis tabes kontinuerligt og nye celler til erstatning for de tabte celler dannes ligeledes kontinuerligt. Epidermis` tykkelse varierer fra kropsdel til kropsdel. På mere udsatte kropsdele som hovedet og ryggen er epidermis tykkere end på f.eks. bugen og i armhulerne.

Det indre hudlag dermis indeholder hårfollikler, blodkar, nerveender og talgkirtlerne. Der er flere hårfollikler og talgkirtler på ryggen end på bugen. Hår og kløer er lavet af en hård substans kaldet keratin.

Pelstyper

Hvalpe fødes med hår på kroppen. Hvalpes hud er dækket af korte, bløde og i nogle tilfælde uld lignende hår. I nogle tilfælde har hvalpens pels den sammeLanghåret-hund farve, som man forventer hos den voksne hund, men i andre tilfælde er hvalpens pels lidt lysere end den voksne hunds pels. Man ser f.eks. hos Dalmatinere, at disse fødes uden eller med kun få sorte pletter. Pelsen er helt hvid og pletterne udvikles først, efterhånden som hvalpene vokser op.

De fleste hvalpe udvikler en tykkere, længere og sommetider mørkere pels i 6 – 8 måneders alderen. De forskellige hunde og katteracer har deres racekarakteristiske pelstype, der er genetisk bestemt. Andre faktorer som dagslængde, temperatur, hormoner og fodring påvirker også pelsens udvikling og udseende.

Hunde har to slags hår. De korte let krøllede underhår som man kalder underpelsen. Den anden type hår er længere og mere stive ydre hår og kaldes primære hår eller dækpelsen. En helt tredje type hår hos hunde og katte er de såkaldte følehår, som hjælper dyrene i at erkende sine omgivelser..

Alle hunde har kortere hår i underpelsen og længere hår i dækpelsen. Mængden af underpels i forhold til mængden af dækpels varierer dog betydeligt med hundens race og alder. Nyfødte hvalpe mangler helt de primære hår og har derfor kun underpelsen. Det er derfor, at nyfødte hvalpe har en kort og blød pels. Ved 6 måneders alderen har hvalpene udviklet en stor del af de primære hår (dækpelsen), hvorved deres pels bliver længere og mere grov. Der findes mange variationer mellem de forskellige racer med hensyn til længde, kulør og hårenes beskaffenhed. Disse variationer afhænger for en stor dels af pelsens sammensætning mellem primære og sekundere hår, altså mellem underpels og dækpels..

Hvert enkelt hår vokser fra en lille åbning i huden, der kaldes en hårfollikel. Når en hvalp fødes har den allerede dannet alle de hårfollikler, den vil få i sit liv. Alle fremtidige ændringer i pelsen skyldes derfor ændringer i de enkelte hårfollikler. Hvert enkelt hår der dannes af en follikel dør på et tidspunkt og håret bliver således udstødt af folliklen (fældning). Herefter danner folliklen et nyt hår. Uanset race danner alle hunde hele tiden nye hår til erstatning for de gamle hår, som de fælder. Dette er en kontinuerlig proces og der findes således ingen racer, der aldrig fælder hår. Graden af fældning og hvor hurtigt der dannes nye hår bestemmes af faktorer som alder, sollys (dagslængde), temperatur, race, køn, hormoner, allergier og foder.

Den enkelte hund fælder og gendanner hårene i forskelligt tempo. Den hund der fælder hele året rundt, lægger man mere mærke til end den hund, der fælder voldsomt et par gange om året. Hunde der primært holdes inden døre vil ofte fælde kontinuerligt, da de udsættes for varme og ikke mindst kunstig lys. Hunde der holdes uden døre vil normalt fælde i nogle uger i forbindelse med forandringer i årstiden, her især forår og efterår. De danner mere underpels og dækpels om efteråret for at kunne holde varmen. Om foråret taber de meget af underpelsen og erstatter denne med dækpels. Hundens pels ændrer sig i udseende, men antallet af hårfollikler ændres ikke.

Hårenes vækst

Hundens hår vokser ikke kontinuerligt, men I forskellige cyklusser. Den anagene fase er den første fase, hvor håret dannes i folliklen. Det nye hår dannes ved siden af det gamle hår, der i sidste ende fældes. Den katagene fase er en slags intermediær fase og den telogene fase er en hvilefase, hvor folliklen i princippet sover. Hårfolliklerne er ikke i samme fase på samme tid. Var de det, ville der løbe en masse skaldede hunde rundt.

Fælder din hund kontinuerligt?

Tænk på ovenstående. Foderet og indholdet af Omega 3 og Omega 6 fedtsyrer kan have en stor indflydelse på hundens fældning. Ved forøget fælning anbefaler Gærum dyreklinik Dyrlægens EFA olie og fodring med Specifik COD Omega plus, da vi har god erfaring med disse produkter.

DYRLÆGES EFA-OLIE MOD OVERDREVEN FÆLDNING>

SPECIFIK COD (OMEGA PLUS SUPPORT>

FURMINATOR DELUXE>