Er arnica til heste doping?
Hvis en konkurrence hest får arnica er det så en overtrædelse af dopingbestemmelserne?
Hej Gærum Dyreklinik
Kan se at i skriver at EQUISTRO MASSAGE Indeholder ingen doping stoffer.
Men arnica er det ikke på listen over forbudte stoffer? Vil i garanter at jeg ikke gøre noget ulovligt hvis jeg bruger EQUISTRO MASSAGE,
Min kone rider langdistance ridning, og EQUISTRO MASSAGE er et super produkt, når vi har trænet vores heste, men må vi også bruge det til stævner?
Hej Niels
Forskellige hesteforbund har desværre ofte også forskellige dopingbestemmelser.
I heste væddeløb f.eks. travløb er Arnica ikke på listen over produkter, der ikke må anvendes i forbindelse med løbsdeltagelse. Men der er den generelle paragraf, at alt hvad der måske kunne være præstationsfremmende er ulovligt. Se bare her:
Regler for brug af lægemidler
og anden behandling
§ 38
(denne paragraf gælder også for deltagelse i prøve-/
rutine-/fremvisningsløb og andre løb som afholdes på
en travbane)
En hest må ikke i forbindelse med planlagt løbsdeltagelse
tilføres lægemidler eller anden kemisk substans, som
på nogen måde kan antages at påvirke dens aktuelle
præstationsevne under løb.
Indgreb med lokalbedøvende eller smertestillende
hensigt samt andre indgreb eller behandling, som
har til hensigt at påvirke en sygdomsproces eller
almentilstand, må ikke foretages på et sådant tidspunkt,
at hestens aktuelle præstationsevne kan antages at
være påvirket under løb.
Det påhviler træneren og/eller den for hesten ansvarlige
person at holde sig orienteret om de behandlinger,
hesten modtager, og om de tidsintervaller, der skal
overholdes, før hesten må starte i løb.
Der er ikke andet for dig, at gøre end at spørge i dit forbund om Arnica er tilladt her.
Er det under de internationale forbund er alt jo nærmest tilladt nu:
Læs bare den artikel på dette link her>
Indenfor væddeløbssporten er det sådan, at det altid er træners ansvar om hesten tester positiv i en dopingprøve. Det uanset om en dyrlæger eller en hvilken som helst anden person giver en karenstid som er blevet overholdt, så er det alligevel hestens træner, som bliver dopinganklaget. Så selvom du gør alt korrekt kan du godt blive dømt alligevel, hvis det er væddeløbsheste det drejer sig om.
Mit råd er derfor at spørge i det rideforbund hvor din kone konkurrere.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
Hej Ole
Meget tak for dit svar.
Bare et lille spørgsmål mere jeg håber du kan svare på.
Er Arnica præstationsfremmende?
Ved ikke hvor meget du kender til langdistance ridning, men vi bruger det i de pauser som er indlagt i løbet, for at holde musklerne varme og klar til næste sløjfe.
Jeg kan se en forskel på de stævner jeg bruger arnica og dem jeg ikke gøre, hvis vi bruger Arnica, er hesten markant bedre dagen efter.
Og det gøre også at de hurtigere kommer sig efter et stævne, synes ikke de bliver hurtigere, måske færre skader.
/Niels
Hej Niels
Arnica virker ikke præstationsfremmende på linje med epo, bloddoping og lignende.
Arnica hævdes, at have en antiinflamatorisk effekt på muskler, led, sener med mere.
Holder denne antagelse, kan der dermed ses en smertestillende effekt. Din oplevelse
af virkningen på jeres hest kan dermed godt være helt korrekt.
Jeg har i øvrigt været ved at studere flere rideforbunds doping bestemmelser.
I lighed med hos Dansk Travsports Centralforbund har jeg ikke hos noget forbund kunnet
finde et direkte forbud mod, at anvende arnica til konkurrenceheste.
Equistro Massage er i øvrigt ved at udgå fra det Danske marked, men en salve som
Ekylaxyl salve vil have samme effekt. Den kan du læse om her>
Med venlig hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik
Hej Igen Niels
Ifølge Svensk Travsports Centralforbund er der en karenstid på Arnica på 0 timer inden løbsdeltagelse. Dette betyder, at arnica med stor sikkerhed ikke giver udslag i en udtaget dopingprøve.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
Tak for Hjælpen
Niels
No comments yet.