Efter din hest har haft mavesår
Din hest har haft mavesår, hvad gør du efterfølgende for at undgå, at den ikke får mavesår igen?
Hejsa.
Jeg har lige et par spørgsmål vedr.mavesår.
Jeg har en hest med mavesår, der har været i behandling med
Gastrogard.
Vil han få nogen effekt af succed oral pasta og Equitop pronutrin?
Det skal lige siges at trives godt, altså han taber sig ikke, fin
energi osv, osv
– men han safter meget – danner meget mavesyre.
Med venlig hilsen Bettina
Eller bør jeg sætte ham på Gastrogard evt.
sammen med noget andet?
Hej Bettina
Gastroguard er en syrepumpehæmmer som populært sagt sætter
syreproduktionen i hesten mave fuldstændigt i stå. Miljøet i hestnes mavesæk bliver derfor så optimalt, at mavesåret begynder at heles.
Mange heste bliver dog ikke behandlet i tilstrækkeligt lang tid, så mavesåret heles fuldstændigt. Der skal efter min erfaring behandling med gastroguard til i op til 2 måneder før man kan være rimeligt sikker på, at der er foregået en fuldstændig opheling af mavesåret.
Fremadrettet efter en behandling bør man gøre noget for at undgå, at hesten udvikler et nyt mavesår. Er man ikke i stand til at foretage miljømæssige
ændringer eller ændringer i hestens brug, bør man give hesten forebyggende behandling mod mavesår.
I USA findes Gastroguard i en mindre koncentreret form med kun en fjerdedel aktivt stof. Dette hedder Ulcerguard, som man derovre kan anvende forebyggende.
I Danmark har vi fodertilskuddet Equitop Pronutrin, som er velgennemprøvet og veldokumenteret i at have en forebyggende og helbredende effekt på mavesår hos heste. Der er dog nogle heste, som ikke bryder sig om smagen af Equitop Pronutrin og derfor ikke vil æde det. Men vil din hest æde det, er det ganske udmærket til at forebygge mavesår hos heste. Du kan læse mere om Equitop Pronutrin her>
Succeeed Oral pasta er et specielt sammensat tilskud af foderingredienser, som amerikanske forskere har udviklet til helbredelse og forebyggelse af mave og tyktarmssår hos heste. Vi har brugt det i næsten 3 år og det er vores erfaring, at det har en effekt på niveau med Gastroguard på mavesår.
Succeed pasta gives som en pasta ligesom Gastroguard og der er derfor ingen problemer, hvis din hest er kræsen, som der kan være med Equitop Pronutrin.
Du kan læse mere om Succeed pasta på dette link her>
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
No comments yet.