Den understimulerede hund

Mange hunde i Danmark er understimulerede.

Frit efter den svenske hundepsykolog og psykolog Anders Hallgren.

Den understimulerede hund:

Næsten halvdelen af hundene er understimulerede. Rigtig mange hunde hviler 20 timer i døgnet. Denne understimulation kan medføre og forstærke uønsket adfærd hos hunden. Hunden oparbejder simpelthen for meget energi, som udmønter sig i en opførsel hos hunden, som hundens ejer finder uhensigtsmæssig.

Så kan man jo spørge sig selv hvordan et intelligent og ikke mindst socialt indstillet dyr som en hund kan blive understimuleret og problematisk?

Svaret på dette spørgsmål er ligetil. Det er fordi det ligger til hundens natur. Alle dyr der lever i flokke eller familier synkroniserer deres aktiviteter og udfører dem som en gruppe.

Aktiviteterne koordineres simpelthen fordi artens overlevelse afhænger af, at alle hundene gør det samme på samme tid og ikke mindst arbejder på det samme aktivitetsniveau på et hvilket som helst tidspunkt.

Det der således er en flok hundes styrke i naturen kan let blive et problem for os, fordi hunden egentlig bare gør det den bør gøre.

Hundens natur:

Dette medfører, at mens hunden endnu er hvalp gør den hvad vi gør. Den følger os ethvert sted vi bevæger os hen.
Den vil hurtigt kede sig indendøre fordi den meget tidligt lærer, at vi dens menneske er kedelige for den, når vi er indenfor i huset.
Af den grund vil hunden ofte også ligge i kurven og forsøge at sove sin kedsomhed væk, mens vi er travlt optaget med de gøremål vi har.

Her følger hunden bare sin natur. Den foretager sig ikke noget aktivt på egen hånd og derfor går der ikke lang tid fra at du havde en hvalp med hvalpenykker til du har en voksen hund der sover hele dagen undtagen lige når du lufter den.

Hunden med overskud af energi:

Dette betyder så til gengæld, at hunden lader sine batterier op hele dagen indtil den bliver luftet. Når det så endelig sker er hunden fuld af energi og trækker i snoren, gør af folk og andre hunde og angriber måske andre hunde eller andre dyr. Dette bliver så til en problematisk opførsel.
.
Vi reagerer ofte med at afkorte lufteturen for hvem ønsker at gå lange ture med en hund, der opfører sig “dårligt”.

Mental stimulering vigtig:

Mentalt er fysisk aktivitet selvfølgelig meget vigtigt for både hunden og ejeren. Dog trætter fysisk aktivitet nok ikke din hund så meget som du forventer. Det der virkelig trætter din hund er mental stimulation.
Hunden er faktisk et af de husdyr vi har som besidder den største mentale kapacitet.

I vild natur var dette vigtigt for at kunne opspore et bytte som tit var meget større og stærkere end hunden selv.
For at kunne dette var det nødvendigt, med et teamwork for at løse opgaven.
Al den form for aktivitet er i dag blevet afløst af hundemad som serveres i en skål.

Det er derfor vigtigt at stimulere hundens mentale intelligens også når den befinder sig indendøre. Dens mentale helbred er afhængig af en sådan stimulation.

Din hund har behov for at arbejde med sin næse, løse problemer og lære nye ting.