Dårlig opførsel eller mavesår hos hest?

Når heste opfører sig aggressivt er det så en adfærds afvigelse eller eventuelt et mavesår?

Hvad vil du spørge om?
mavesår?

Skriv dit spørgsmål her
Hej 🙂
Min unghest på snart 4 købte jeg som 1 års. På daværende tidspunkt havde hun aldrig været i hænder, var aldrig blevet fodret, passet med ormekur, smed osv. – hun var et rent skelet fyldt med orm og lus. Med masser af træning, korrekt pleje og foder er hun i dag en dejlig hest. Men – hun har tendens til at stresse meget, ved blot små ændringer, med deraf følgende agressiv adfærd.

Det kan være, hvis det er andre end mig der håndterer hende, eller blot er tæt på hende. Det kan være nye i flokken, eller blot det at have dyrlæge, smed osv. jeg har længe tænkt at det “bare” var adfærd, jeg kunne træne væk – og guderne skal vide vi er kommet langt på den front.
Hun får altid stråfoder til fri afbenyttelse døgnet rundt (hø og wrap) hun fodres stivelses -og sukkerfrit (eller, så meget som det overhovedet er muligt) og hun går i en ganske lille flok med få
forstyrrelser.

Hun er de sidste par uger faldet mere til ro, og lader til at have det bedre – men ryger stadig op i stressniveau. Min dyrlæge, min trimmer og andre behandlere har nævnt, at hun sikkert
har haft mavesår. Derfor har jeg købt en bøtte Pronutrin fra jer, for at se om det har en virkning. Eftersom hun har fået det betydeligt bedre, vil jeg vente med den helt store undersøgelse. Mit
spørgsmål går på; Tænker i det er vigtigt, at få undersøgt hende grundigt, eller er det “nok” for nu at se om Pronutrinen har en
virkning, og deraf konkludere hendes behov?

de bedste hilsner Lisette

Hej Lisette

Hvis vi antager, at din hest virkelig har mavesår, er det min erfaring, at Pronutrin alene ikke kan helbrede mavesåret. Pronutrin er ganske fint til at forebygge mavesår.

Ved ikke at undersøge din hest er der derfor mulighed for, at den stadig går rundt med et lille mavesår. Dette får du så ikke behandlet tilstrækkeligt og så bliver det til et kronisk mavesår med de ulemper det har for både din hest og dig.

Men det gode er, at det behøver slet ikke være så vanskeligt at finde ud af om din hest har et mavesår. Det kan du ganske enkelt gøre med en Succed Equine Fecal Blood test. Denne test afslører med stor sikkerhed om din hest har et mave eller tarmsår. Testen er så let at lave, at du selv kan gøre det.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.