Chow chow med dårlig pels.

Chow chow får ikke rigtig nogen pels efter skift af hvalpepelsen.

Hvad vil du spørge om?
Manglende pels

Skriv dit spørgsmål her
Jeg har en knap 2 år gammel Chow Chow, hanhund. Han begyndte at smidesin hvalpepels som knap 1 årig ( hvilket er normalt. Problemet er, at den nye pels er langsomt til at etablere sig. Han har ingen underuld eller faner bag på. De kommende hårstrå er fine og blanke, men kommer som træer i en skov, du kan se huden. Huden er fin, ingen kløe eller andet. Hunden er undersøgt for hormon forstyrrelser og allergi, men negativ resultat. Der er ingen symptomer på, at hunden fejler noget – aktiv og glad. Ingen fedtet pels eller andre symptomer.
Jeg skal tilføje, at han har fået taget hudbiopsi på ballen, hvor der ikke kommer pels. Nu vokser der fin pels frem, hvor biopsien er taget!!! Hunden har desuden fået antibiotika kur, men også uden
resultat.

Jeg er ved at være desperat, hvad årsagen er til manglende hårvækst. Jeg har selv opdrættet ham af et kuld på 8, hvor han er den eneste med problemet.
Håber på et frugtbart svar.

Hej Charlotte

Det er en meget god idé at hunden er blevet undersøgt for hormonelle forskydninger. Når resultaterne på disse prøver var normale er det så ikke det der er galt med din hund.
Nogle hunde kan godt få en længere periode med ophørt eller nedsat vækst af hårpragten i forbindelse med, at hund og hår kommer under indflydelse af de mandlige (androgene) hormoner. Dette passer meget godt med din hunds alder.
Tilstanden retter sig selv i løbet af nogle måneder og op til et halvt år.
Kobbermangel kan også give nedsat hårvækst, men jeg går ud fra, at din hund får et kvalitetsfoder.

Desuden kan man netop hos Chow Chow hunde se en periode med nedsat eller manglende hårvækst. Dette ses især i forbindelse med en fældningsperiode eller efter en klipning.
Denne tilstand retter sig ligeledes af sig selv, typisk efter flere måneder.

Kendetegnet ved problemet er, at du bare skal væbne dig med tålmodighed. Problemet løser sig af sig selv og der er intet du kan gøre for at fremskynde processen.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

Kære dyrlæge Ole Jensen!

Tusind tak for dit hurtige og konstruktive svar. Jeg vil absolut forsøge at væbne mig med tålmodighed – selv om jeg allerede syntes, at jeg har været det, og at mange af Chowerne er noget hurtigere til at skifte pels end min ung hanhund. Men jeg er blevet beroliget med, at vi nok ikke har overset noget.

Med venlig hilsen

Charlotte