Blåt mærke hos hund
Lille hund overfaldet. Blåt mærke og meget bange.
Hej.
For at gøre en lang historie kort, så blev min bichon frise på 5 kg overfaldet af
to hunde igår på en hver 60 kg.
Han er tilset af en dyrlæge som syede ham 3 steder rundt om halsen.
Hun fortalte at han ville få nogle blå mærker. Mit spørgsmål er så:
Er dette et blåt mærke, og inde midt i det røde, er det hårdt, kan dette være en blodansamling, og skal jeg gøre noget?
Det sidder nede ved bagbenet på indersiden.
Han er ligeledes mega bange og svær at få til at slappe af. Er der noget jeg kan gøre?
Vh. Marlene
Hej Marlene
Det var da synd for din hund. Det der er på billedet er et kommende blåt mærke. Lige nu er det højrødt, men farven vil i løbet af de næste par dage blive mere afdæmpet over i det blålige. Det er muligt, at der er en lille blodansamling nedenunder, det kan jeg ikke afgøre ud fra billedet. Hvis hunden ikke halter behøver du ikke foretage dig noget, så vil skaden hele af sig selv.
Med hensyn til, at din hund virker bange er det bedste du kan gøre at behandle den som du ellers normalt gør. Det vil sige undgå at ynke den unødigt lige nu, da du så bare bekræfter den i at der er noget at være bange for. Bare behandl den som du ellers gjorde inden overfaldet skete. Så bør det hurtigt blive normale tilstande igen.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
No comments yet.