Behandling af skabmuk hos hest
Sådan kan du behandle skabmuk og fodskab hos hest.
Hej.
Min Tinker lider af Muk i koderne. Vi vasker i Atamon og smør hende
med Krokodille olie.
Skorperne er svære at få vasket/nulret ud, da hun har hovskæg.
Er der noget vi kan vaske hende med, der er effektivt?
Synes krokodille olien virker godt på mukken.
Vi har fået taget prøver af sårene hun har på begge bagben og det
skulle være ringorm.
Hun er vasket i Imaverol over hele kroppen og bliver duppet på sårene ufortyndet.
Indimellem har jeg observeret hende stå og stampe det ene ben ned i
jorden og gnide dem mod hinanden, har læst om det at det evt. kunne være skab.
Hvad er dit råd til mig så vi forhåbentlig snart kan slippe for disse lidelser.
Hej Lisette
For mig er der ingen tvivl om, at din hest lider af skabmuk. Det er helt karakteristisk, at den så klør sig ved at stampe i jorden og krydse forbenene.
Du vil aldrig kunne helbrede den med imaverol, krokodilleolie og atamon.
Du har brug for noget midedræbende. Du har et par muligheder. Du kan få dyrlægen ud og behandle den med dectomax eller et tilsvarende produkt som injektion. Eventuelt få noget sebacil og vaske den med eller du kan behandle den med fibronil.
Hvis du vælger fibronil, skal du starte med at klippe så meget af hovskægget væk som muligt.
Fibronil findes i loppe og flåtmidlerne frontline spray, som du finder på dette link her>
og i det lidt billigere Effipro Spray, som du finder på dette link her>
Midlet sprayes på de steder din hest er angrebet af skabmuk. Når midlet er sprayet på gnider du det grundigt ind i hestens hud. Husk at anvende handsker. Den skal behandles 3 gange med 8 dages mellemrum og det er
vigtigt, at du anvender nok af midlet hver gang. Du bør anvende mindst 500 ml pr. behandling, så de angrebne områder bliver godt gennemvædet.
Frontline og Effipro er ikke registreret til heste og hesten bør efterfølgende ikke anvendes som slagtehest.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
Hej
Har en halv frieser der også døjer, gjorde hun også sidste år ved den her tid. Smører benene med babyolie og putter rigeligt med hemexide på. Det er som om det hjælper lidt i hvert fald. Synes ikke hun stamper og det virker ikke til at klø. Hun har bare pletter helt på til bringen foran. Tror du også det er skabsmuk? Det kommer meget hurtigt og starter som noget der ligner alm muk i koderne, men det er næsten væk der nu. Vil frontline spray eller effipro kunne hjælpe også her?
Hej Nina
Hvis hesten ikke står og stamper er der sandsynligvis ikke tale om fodskab. Der er derfor ingen grund til, at behandle den med Effipro spray.