Behandling af fodskab hos hest

Mider i kodebøjningen hos heste.

Hvilket produkt vil du spørge om?
Virkon s /skab

Skriv dit spørgsmål her:
Hej

Hvilket produkt er vil I anbefale at bruge ved skab?

Kan virkon S bruges til et desinfektionsmiddel før en anden
behandling startes op?

På forhånd tak,

Vh Julie

Hej Julie

 
Hvad er det for en slags skab du skal have bekæmpet og hos hvilken dyreart?
 
Med Venlig Hilsen
 
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik 
 

Hej igen Ole – og sikke et hurtig svar, tusind tak for det !

Ja, det var da nogle vigtige detaljer jeg ikke fik med der – men det drejer sig om min Tinker/frieser blanding (barokpinto), og det er den der standhaftige og irrereterende mide chorioptes equi.

Det skal sige, at han bor i en løsdrift, hvor der bruges tørv som strøelse, og stalosan 1 gang om måneden. Han går ikke i mudder på folden, og der er på ingen måde dårlige hygiejne omkring ham, alligevel døjer han igen og igen med det.

Han får dagligt tilskud af hvidløg, sort kommen, ølgær (b-vitamin), magnesium og hyben udover sit daglige foder.

Vh Julie 

Og rigtig god weekend.  

Hej Julie

 
Når han går i løsdrift er det lidt vanskeligt, at desinficere sig ud af. Du kan generelt regne med, at miden ikke overlever længere end max. 3 uger udenfor din hest. Det bør derfor kunne lade sig gøre at behandle sig ud af problemet.
Hvilke behandlinger har din hest fået og med hvilke intervaller?
 
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
 
ej igen Ole – og beklager det sene svar. 
 
Jeg har ikke haft hesten så længe, så jeg har forgæves forsøgt, at få fat i tidligere ejer af ham, så jeg kunne få oplyst hvordan han er behandlet. Men uden held. 
Jeg fik dog tidligere oplyst, at de “bare vaskede ham i virkon s, når han kløede sig” 
– det synes jeg dog var lidt voldsomt, da jeg tænker, at det må være utrolig skrapt ved hestens hud. -det var derfor jeg skrev og spurgte ind til både behandling og effekten af virkon s, før jeg begynder på det. 
Så umiddelbart er det den eneste form for behandling han har fået. 
I efteråret da jeg fik ham var han ikke generet af det, men henover sommeren og nu, klør han sig konstant på benene og han er stærkt generet af det. 
 
Vh Julie 
 
Hej Julie-Louise
 
Ja, så giver det mening. Virkon S er et rigtigt godt desinfektionsmiddel til omgivelserne og virker på svampe, bakterier og virus, men det har ingen effekt på miderne som forårsager fodskab hos hest.
Til det vil jeg anbefale, at hesten enten behandles af din dyrlæge med Ivomec injektion, eller at de selv behandler den med Frontline eller Effipro spray.
Begge behandlinger er off label behandlinger og som sådan ikke godkendt til heste, men de virker.
 
For at være effektive skal behandlingerne foretages mindt 3 gange med 10 dages mellemrum. Det skyldes, at medicinen kun virker på de voksne mider og æggene som der kommer nye mider ud af også skal dræbes. Dette fo at undgå, at poblemet opstår igen efter et stykke tid.
 
Der er dog risiko for, at andre heste i hesteholdet kan huse enkelte mider og derfor gensmitte din hest på et senere tidspunkt, så optimalt bør alle hestene på stedet behandles. Dette kan man dog sjældent får gennemført og så må man jo nøjes med det næstbedste.
 

 
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen