Behandling af flåter på hest
Sådan behandler du flåtangreb på din hest.
Hej spørg dyrlægen 🙂
Min islænder døjer hårdt med tægeangreb, og efter jeg er blevet
anbefalet snart 1001 råd er jeg efterhånden i syv sind hvad jeg skal
eller kan gøre for at mildne dette for hende.
Hvad vil du som dyrlæge anbefale man gør?
Hun går ude på sommergræs i stort natur område, så tægerne er der
og det langt fra gården så midler i fodring er ikke så let, de
andre heste plages ikke på samme måde som min. Hvad gør jeg og hvor
farlige er alle disse tæger for hesten ??
Håber du kan gi et godt råd 🙂
Hilsen en fortvivlet ny islænder ejer.
Hej Mai-Britt
Hvad har du prøvet, prøv at beskrive nogle af de 1001 midler.
Med venlig hilsen
Ole B. Jensen
Hej
Har ikke prøvet noget endnu blot fjernet de mange tæger og søgt råd mod dem 🙁 og er dybt forvirret nu og også usikker på hvorvidt hesten tåler de forskellige sager, men det er alt lige fra hvidløgs granulat, lavendelolie, frontline til hunde, tectonik som må bruges til kvæg i dk men til heste i Sverige siges der og Flusa mm.
Så ja er i dyb tvivl, fjerner minimum to tre flåter hver dag på hesten pt.
Hilsen Mai-Britt
Hej Mai-Britt
Der er flere midler som virker. Af de midler du nævner er flusa pour on og frontline spray virksomme. De er ikke registreret til heste i Danmark. Frontline spray er normalt relativt ugiftigt til heste.
Du kan læse mere om Frontline Spray på dette link her>
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Hej Ole.
Tusind tak for dine gode og hurtige svar dem er jeg glade for og er nu mere rolig for at prøve et af dem 🙂
Hvor meget spray af frontline skal en islænder have, hvor skal jeg komme det på og hvor ofte??
Venlig Hilsen
Mai-Britt
Hej Mai-Britt
Hvor meget den skal have afhænger af pelsens længde. Jo tykkere den er jo mere Frontline spray skal der til. Jeg vil tro du skal bruge 1-2 flasker a 250 ml pr. gang.
Den skal især sprayes grundigt på benene, bringen og i hovedet, da det især er her man ser flåter på heste. Men i øvrigt så spray den på de områder, hvor du har erfaring for, at den bliver angrebet eller over det hele.
Du skal forvente effekt i ca. en måned, hvorefter behandlingen skal gentages indtil flåtsæsonen slutter.
Med venlig hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik
Hej Ole.
Du er bare super tusind tak for dine gode svar, det har været til stor hjælp 🙂 kan sprayen bestilles på nettet hos jer og sendes ?? og hvornår skal jeg forvente at flåtsæsonen er slut
Hilsen
Mai-Britt
Hej Mai-Britt
Du kan godt købe Frontline spray i vores netbutik. Det finder du på dette link her>
Flåtsæsonen er fra ca. 1. april til ca. 1. oktober. Det er nu ikke datoen, der tæller, men temperaturen. Hvis temperaturen døgnet rundt er under 10 C ligger flåterne i dvale og hopper derfor ikke på mennesker og dyr.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
No comments yet.