Behandling af blæresten hos hund

Behandling af blæresten hos hund afhænger af stenenes størrelse, type og beliggenhed. Behandlingen kan være enten medicinsk eller ved operation.

Operation:

Ved operation laves der en såkaldt cystotomi, hvilket oversat betyder, at man åbner urinblæren. Efter forundersøgelse, klargøring til operation og anæstesi af hunden, placeres denne på operationsbordet liggende på ryggen. Herefter åbnes der ind til bughulen og urinblæren løftes forsigtig ud i operationssåret. Der udtages en urinprøve til dyrkning for bakterier og videregående analyser. Urinblæren åbnes herefter dorsalt og blærestenene fjernes. Herefter kan blæren og urinrøret skylles med en steril saltvandsopløsning for at fjerne eventuelt tilstedeværende mikrokrystaller. Blære og bugvæg sutureres herefter og hunden gives antibiotika og smertestillende medicin. Hunden kan normalt udskrives den efterfølgende dag. Blærestenene kan herefter sendes til analyse og den efterfølgende behandling retter sig efter resultatet af denne analyse.

Urohydropropulsion:

Denne behandlingsmetode kan bruges til meget små urinvejssten, hvor man er sikker på, at stenene kan passere gennem urinrøret. Hunden bedøves og placeres liggende på ryggen. Et kateter placeres i urinblæren. Urinblæren fyldes med sterilt saltvand via kateteret. Herefter holdes hunden op med forparten, hvorefter dyrlægen klemmer om blæren og på den måde trykker det sterile saltvand ud sammen med stenene.

I de tilfælde hvor stenene befinder sig i urinlederne eller urinrøret er der tale om en livstruende tilstand, hvor stenene skal fjernes med det samme. Obstruktionen vil ubehandlet føre til nyresvigt og efterfølgende dødsfald. Denne tilstand opstår hyppigst hos hanhunde på grund af deres lange snævre urinrør. Ved fastkiling i urinrøret forsøger man en af følgende operationsmetoder:

1. Ultralydsbehandling for at knuse stenene i urinrøret.

2. Hvis dette mislykkes forsøges at skubbe stenene tilbage i urinblæren, hvorefter de fjernes.

3. Som en sidste udvej åbnes urinrøret og stenen fjernes fra urinrøret.

Medicinsk behandling:

Struvit og ammonium urat sten er eksempler på sten, der eventuelt kan opløses med en speciel diæt. I tilfælde af struvit sten er det meget vigtigt, at behandle en eventuel blærebetændelse samtidig. Sten lavet af Calcium Oxalat skal dog oftest fjernes ved operation eller hydropropusion.

Efterbehandling:

Denne består først og fremmest af en streng diæt til hunden, således, at den ikke får urinvejssten igen.

Herunder vises billeder af en operation for en stor blæresten.

blæresten hos hund

Pneumocystografi af hund med stor blæresten

Hunden bedøvet, klippet og desinficeret

Hunden bedøvet, klippet og desinficeret

Bughulen åbnet, urinblæren løftet op i operationsåret

Bughulen åbnet, urinblæren løftet op i operationsåret

Urinblæren bliver pakket med tamponer for at forhindre urinløb til bughulen

Urinblæren bliver pakket med tamponer for at forhindre urinløb til bughulen

Incision i blærens dorsale del

Incision i blærens dorsale del

Blærestenen på vej ud af urinblæren

Blærestenen på vej ud af urinblæren

Blærestenen næsten ude

Blærestenen næsten ude

Blærestenen ude

Blærestenen ude

Et billede af blærestenen efter fjernelsen

Et billede af blærestenen efter fjernelsen

Påbegyndt suturering af blærens muskelag

Påbegyndt suturering af blærens muskelag

Suturarbejdet fortsætter

Suturarbejdet fortsætter

Fortsat suturering

Fortsat suturering

Blæren efter muskelaget er syet, nu mangler bare serosalaget

Blæren efter muskelaget er syet, nu mangler bare serosalaget

LÆS OGSÅ OM FODER DU KAN GIVE DIN HUND FOR AT FOREBYGGE OG UNDGÅ URINVEJSSTEN VED AT KLIKKE HER>