Behandling af patellaluxation hos hest

Patellaluxation hos hest, hvordan behandles det ?

Hej

Jeg har et føl på 12 mdr som i fredags fik konstateret låsning i højre bagben, i weekenden “klikker” hun så efterfølgende i venstre bagben og knæet fixere flere gange. Smeden har kilet hende op i begge baghove igår, hun var ikke låst i morges, men laver flere “knæk” så hun er synlig generet af det. Hun får metacam.

Hun får suregrow samt lucerne, kan du råde mig til et tilskudsprodukt du med din erfaring mener kan hjælpe?

Hvornår ville du vælge at lade hende operere?

Går dagligt tur med hende, men hun laver ikke særlig meget på folden (Hun er islænder og flokken er temmelig dovent anlagt)

Syntes du har beskrevet indvirkningen af tilskudsprodukterne godt på hjemmesiden, alligevel bliver jeg i tvivl om hvad jeg skal vælge.

Håber du har lyst til at hjælpe en fortvivlet hesteejer.

Mvh Anja

Hej Anja.

Din plag på 12 måneder med tenderet patellaluxation får efter min erfaringMSM den rette behandling ved at være kilet op på begge bagben. En sådan opkiling giver en anden belastning i plagens knæled og dermed mindre sandsynlighed for at knæskallen går ud af led.
Udover opkilningen er det meget vigtigt, at plagen motioneres meget og faktisk helst op og ned af bakke, så den kan få styrket sin lårmuskulatur. Hvis dine heste er dovne, må du ud og jage dem lidt rund på folden flere gange dagligt.
Ovenstående behandling kombineret med MSM vil normalt gøre, at det ikke bliver nødvendigt at operere en hest med tenderet patellaluxation.
Under næsten alle omstændigheder vil jeg fraråde en operation, da en operation for patellaluxation næsten med 100 % sikkerhed vil medføre gonitis i hestens knæled senere i livet. Gonitis er gigtforandringer.
Normalt vil motion, opkilning og MSM også bevirke at operation ikke bliver nødvendigt.
Der ses dog enkelte undtagelser og disse er permanent luxeret knæskal og et længere forløb med tenderet patellaluxation, som ikke retter sig med kiler, motion og MSM.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen

Hej Ole

Tusinde tak for dine gode råd og beskrivelse, jeg vil følge dine anbefalinger 🙂 Fantastisk service, det var virkelig brugbart, endnu engang tak!
Mvh Anja